Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Svineprisen holder sig i ro

Af mbl - 3. mar. 2016 KL. 13:05

Efter et fald i sidste uge, er svineprisen i denne uge stabil.

Det europæiske marked for fersk svinekød har været ganske roligt den seneste uge. Efter flere uger med et udtalt pres på priserne er der nu rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel.

- Priserne ligger fortsat på et ganske lavt niveau, men det er vores vurdering, at bunden bør være nået. Vi har set en stabilisering af priserne den seneste uge, og forarbejdningsindustrien begynder nu at disponere frem mod sommeren, fortæller Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

I forhold til sidste uge handles skinker, kamme, forender og bove til nogenlunde uforandrede priser. Det britiske baconmarked er fortsat udfordret med et meget lav prisniveau i spotmarkedet, men også her er der signaler i retning af en langsom bedring.

Til landene udenfor Europa er der kommet godt i gang i salget til Kina efter ferien omkring det kinesiske nytår, mens Japan aftager uforandrede mængder.

Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

Prisen på svin fra 70-89,9 kg er hermed 8,40 kroner pr. kg og 4,50 kroner pr. kg for søer over 129,9 kg.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame