Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Svineprisen falder

Af mbl - 17. aug. 2017 KL. 13:13

En stærk kurs på euroen sender Danish Crowns svinenotering ned.

Danish Crowns svinenotering falder i denne uge med 20 øre, mens prisen for søer er uændret. Det oplyser koncernen i sin markedsberetning.

Det er ikke et svagt salg, der lige nu fører til en lavere afregning. Den stærke euro trykker de hjembragte priser på eksporten til de lande, hvor Danish Crown sælger i dollar, yen og pund.

- En relativt stor andel af vores salg afregnes i de tre valutaer, som siden 1. maj er faldet mellem 6 og 8 pct. Samtidig har markedet ikke været så stærkt, at der kan presses betydelige prisstigninger igennem. Til kunderne i Asien kompliceres den øvelse yderligere af, at vores amerikanske konkurrenter er hjulpet af en forholdsvis svag dollar, men vi trykker på og heldigvis er der en stabil efterspørgsel, forklarer Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Markedet for ferskt grisekød i Europa er fortsat stabilt med god balance mellem udbud og efterspørgsel.

- Fabrikkerne i Nordeuropa er ved at fylde deres lagre op, mens fabrikkerne i Sydeuropa stadig er på ferie, så der er fortsat lav aktivitet hos en del af vores kunder i forædlingsindustrien, siger Søren Tinggaard.

Det betyder at prisen på svin fra 70-95,9 kg er 10,80 kroner pr. kg, mens søer over 129,9 kg er på 6,90 kroner.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame