Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Svinepest synes ude af kontrol i Østeuropa

Af JEB - 7. aug. 2019 KL. 08:39

Indenfor en uge meldes der om nye 150 smittede besætninger i Rumænien.

Mere end en halv million svin i Europa er nu døde eller aflivet på grund af afrikansk svinepest (ASF) alene i 2019, skriver AgrarHeute som har opsummeret udbredelsen i Europa:

- I Rumænien var der ifølge Friedrich-Loeffler-Institut omkring 150 nye udbrud tamsvin i perioden 24. til 30. juli alene. Indtil videre har i alt 588 udbrud i landet kostet 378.400 svin livet.

- Slovakiet har fået bekræftet at en anden besætning nu er smittet med ASF. Virussen blev påvist på en lille gård i provinsen Koice.

- Polen rapporterer om 30 udbrud frem til juli måned. Her er 30.000 svin blevet aflivet.

- Der rapporteres om store problemer i Bulgarien, hvor det er de store besætninger i nord, der bliver smittet i disse dage. Grækenland har reageret ved at forbyde al import af svinekød fra Bulgarien.

Den bulgarske landbrugsminister Desislava Taneva vil indføre strammere sikkerhedsforanstaltninger mod spredning af ASF, skriver landbrugsministeriet i en pressemeddelelse. Landets 67 svineslagterier vil nu kun acceptere dyr fra producenter med tilstrækkelige biosikkerhed. Derudover forventes indført et forbud mod baggårdsbesætninger i en 20 km bred sikkerhedszone fra slagterierne.

Sverige og England har endnu en gang intensiveret deres kampagner for at reducere risikoen for, at mennesker indfører ASF.

Det er ikke kun i Europa svinepesten hærger. Et år efter udbrud af afrikansk svinepest i Kina er sobestanden i landet halveret. Læs mere om ASF i Kina på Maskinbladet.dk.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame