Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Svinepest har ramt danskejet svinefarm i Kina

Af MAN - 4. jan. 2019 KL. 08:43

En delvist ejet svinefarm har fået konstateret den frygtede svinepest skriver IFU.

Kina har siden begyndelsen af august været ramt af flere tilfælde af svinepest, og sygdommen er nu også konstateret på en svinefarm, som IFU og Danish Agribusiness Fund har investeret i. IFU, Investringsfond for Udviklingslande, arbejder aktuelt sammen med den lokale ledelse og de kinesiske myndigheder på at håndtere situationen.

Sygdommen er på trods af meget strenge forholdsregler for at undgå smitten nu også konstateret på en af de svinefarme, som IFU og Danish Agribusiness Fund (DAF) har investeret i.

Den ramte svinefarm i Heilongjiang i Nordkina er nyopført i overensstemmelse med de højeste standarder i forhold til bio-sikkerhed, ligesom effektive sikkerhedsprocedurer i forhold til håndtering af transport, personale og foder har været på plads fra starten.

- Vi har i samarbejde med vores partnere fra første dag taget situationen meget alvorligt og forsøgt at forhindre smitten i at nå vores besætninger, siger Otto Vinther Christensen, Vice President, Agribusiness, i IFU.

IFU arbejder aktuelt sammen med den lokale ledelse og de kinesiske myndigheder på at håndtere udbruddet, herunder nedslagtning og destruktion af dyr samt desinfektion af stalde.

- Vi er naturligvis meget ærgerlige over, at det ikke lykkedes for os at holde smitten væk fra Heilongjiang. Men nu, hvor den er konstateret, følger vi de procedurer, som fastlægges af de kinesiske myndigheder for håndtering af dyr, personale og anlæg ved et konstateret smitteudbrud, siger Otto Vinther Christensen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame