Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Storkonflikt kræver flere staldpladser

Af kfp - 13. apr. 2018 KL. 06:30

Der er kommet flere staldpladser, men det er slet ikke nok, hvis der udbryder storkonflikt.

Branchen har råbt efter ledige staldpladser på staldbørsen i tilfælde af en storkonflikt. 10.000 staldpladser er det blevet til, men det er slet ikke nok, hvis der udbryder storkonflikt.

En storkonflikt vil i værste fald betyder, at man ikke kan sende sine svin på slagteri, fordi tilsynsteknikerne på slagterierne kan blive udtaget til strejke. De producenter, som eksporterer smågrise, kan blive ramt, hvis der ikke bliver udført eksportkontrol, da svinene dermed ikke må køres ud af landet. Det skriver Tican i en pressemeddelelse.

Hvis der udbryder konflikt, vil der blive brug for ekstra stipladser. Derfor er opfordringen fortsat fra Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Tican og Danish Crown at oprette ledige stalde på Staldbørsen, som andre svineproducenter kan få glæde af, hvis det bliver aktuelt.

- Jeg ved godt, at mange allerede har overvejelser om ændrede rengørings- og flytteprocedurer samt indretning af lader. Mange vil også lokalt tale med deres naboer om ledige stalde og klare den uden om Staldbørsen. Og det er også helt fint. Det vigtigste er at være forberedt, hvis der udbryder konflikt, men Staldbørsen kan være en hjælp til arbejdet med at udbyde og efterspørge ledige stalde, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i Seges Svineproduktion

På nuværende tidspunkt er der ni ledige stalde på Staldbørsen med i alt 10.000 stipladser. Ca. 5.000 til smågrise og det samme til slagtegrise. I en konfliktsituation vil der dog kunne være plads til flere grise i disse stalde.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame