Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Seges: Sådan håndterer du regulering af vildsvin

Af Joan Jensen - 14. sep. 2018 KL. 06:30

Seges har udgivet et gratis tillæg til danske landmænd, skovejere og jægere om vildsvin.

Skovejere, landmænd og jægere kan nu hente et gratis tillæg til deres jagtlejekontrakt hos Seges. I tillægget kan man læse, hvordan man korrekt håndterer regulering af vildsvin i Danmark. Det skriver Skovdyrkerne i et nyhedsbrev.

- Tillægget fastlægger blandt andet, hvad man skal gøre med blodprøver og så videre, siger Esben Aggerbeck Stampe, konsulent i afdelingen Jura & Skat ved landbrugsrådgivningen Seges i Skejby.

Han forklarer desuden, at baggrunden er at minimere risikoen for svinepest i Danmark.

- Tillægget er tænkt som et godt værktøj til aftaleparterne. Det giver klare retningslinjer for, hvordan regulering af vildsvin skal håndteres, siger han til Skovdyrkerne.

Selvom tillægget fastlægger de store linjer, er det fortsat vigtigt, at man selv orienterer sig hos myndighederne, anbefaler konsulenten.

- Man skal huske selv at undersøge reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der kan jo løbende komme ændringer fra myndighedernes side, siger han.

Tillægget kan hentes gratis på landbrugsrådgivningens faglige side www.landbrugsinfo.dk.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame