Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Resistens handler ikke kun om landbrug

Af Rasmus Dalsgaard - 13. jun. 2019 KL. 18:03

Manglende rengøring på sygehuse udgør ifølge Sundhedsstyrelsen et stort problem i kampen mod antibiotikaresistens.

Ofte nævnes landbruget pr. automatik, når der tales om antibiotikaresistens, men en folkemødedebat fastslog, at husdyrproduktionens brug af antibiotika kun er en af flere parametre, der har betydning for kampen mod antibiotikaresistens.

For eksempel er manglende rengøring ifølge Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm et stort problem på en del hospitaler.

- Der skal være bedre hygiejne på sygehusene - jeg er chokeret, når jeg ser den dårlige hygiejne på nogle sygehuse, sagde han, da han torsdag deltog i en debat på Folkemødet, hvor Nordisk Ministerråd havde sat kampen mod antibiotikaresistens på dagsordenen.

Begrundelsen er, at kampen ifølge arrangørerne er vigtig for at bevare antibiotika som våben mod sygdomme.

I panelet deltog også Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer, Ute Wolf Sönksen, overlæge, Statens Serum Institut, og Lars Møller, administrerende direktør, Pfizer.

Blandt de bedste

Det stod klart efter debatten, at Danmark på næsten alle parametre ligger meget højt på den internationale rangliste i kampen mod antibiotikaresistens.

Flemming Nør-Pedersen, takkede arrangørerne for at sætte fokus på et vigtigt emne og fastslog, at der i landbruget er stort fokus på både et faldende og et lavt forbrug.

- Men Danmark ar en stor husdyrproduktion, og derfor bruger vi meget i tons, men vi er blandt de bedste internationalt i forhold til produktionen, sagde Flemming Nør-Pedersen.

Han konstaterer, at landbrugserhvervet har formået at nedtrappe forbruget igennem snart 25 år, siden erhvervet frivilligt stoppede med at bruge de såkaldte vækstfremmere i 1996.

- Det blev siden helt forbudt, men det er midler, som stadig anvendes af nogle af vores konkurrenter, sagde Flemming Nør-Pedersen.

Fald i fremtiden

Men selvom det danske forbrug til husdyr allerede ligger lavt, forudser Flemming Nør-Pedersen, at forbruget vil falde yderligere, men at der kan være små bump på vejen, fordi der kan opstå situationer, hvor behandling af syge dyr er nødvendig.

- Man skal huske, at en landmand også af dyrevelfærdsmæssige grunde er forpligtet til at lade syge dyr behandle, sagde han.

En del af et fremtidigt fald i antibiotikaforbruget til husdyr vil ifølge Flemming Nør-Pedersen komme helt af sig selv i takt med, at nye, moderne staldsystemer tages i brug, hvor forhold som for eksempel smittebeskyttelse har været tænkt ind fra begyndelsen af byggeriet.

Gammel viden

Ute Wolf Sönksen fastslog, at hver gang man bruger antibiotika, skaber man teoretisk set resistens. Det vidste man fra starten, da man opdagede penicillinen, og penicillinens ophavsmand advarede i sin nobel-takketale mod ansvarsløs brug af penicillin.

Hun slog fast, at Danmark ligger under det internationale niveau i behandling med antibiotika.

- Vi er rimeligt godt kørende, og vi er i Danmark og Norden gode til at tage prøver, så vi kan tilpasse behandlingen, så den bliver optimal. Men vi rejser, og fødevarer rejser, og bakterier rejser med, sagde hun.

Hun mener, at vi har et presserende problem, fordi der dybest set ikke er udviklet banebrydende nyheder siden 1996.

- Derfor arbejder vi dag på at nedbringe forbruget af antibiotika og bruge det mere fornuftigt. Vi taler om rationel og hensigtsmæssig brug af antibiotika, sagde hun.

Underbehandling og fejlbehandling

Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, der også er medlem af WHO's bestyrelse, var enig i, at Danmark ligger godt i international sammenhæng.

- Det ser ikke godt ud i udlandet, og man skal ikke undervurdere problemet, sagde han.

Han understreger, at man trods mange skrækscenarier skal huske, at der er fem-seks millioner om året, der dør af ikke at blive behandlet.

- Så vi har ikke kun et problem med overbehandling. Vi har også et problem med underbehandling og fejlbehandling, sagde han.

Spredning til miljøet

Ifølge Søren Brostrøm er det en særlig dansk styrke, at vi har stor indsigt i forbruget og kan måle på det og ikke mindst samarbejde på tværs af sektorer.

- Mange steder slet ikke en læge involveret ved ordinering af antibiotika, og i nogle lande kan man købe det hos gadesælgere, hvor det er billigere end bolsjer, sagde han.

Der er også problemer i mange af de lande, hvor medicinalfabrikkerne har produktion, fordi spildevand og meget mere flyder frit i miljøet.

- Det handler ikke bare om at have styr på forbruget ved receptpligt. Det handler om en forståelse for ikke at sprede bakterier, sagde Søren Brostrøm.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame