Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ramsløg og tyttebær kan måske erstatte antibiotika?

Af esu - 30. nov. 2017 KL. 08:43

I et netop afsluttet pilotforsøg har en plantecocktail af ramsløg og tyttebær forbedret smågrises tarmsundhed markant.

I regi af ICROFS har forskere fra Aarhus Universitet de senere år forsøgt at finde alternativer til brugen af antibiotika i den danske økologiske svineproduktion. Tidligere på året viste forskerne i en laboratoriemodel, at forskellige planter kunne hæmme colibakterier fra grise. Det skriver ICROFTs i en pressemeddelelse.

Derfor var der god grund til at undersøge, hvordan planterne påvirkede levende grise i et pilotforsøg.

- I laboratoriet kunne både ramsløg og tyttebær mindske antallet af bakterier betydeligt. Lige netop disse to planter indeholder stoffer, der kan hæmme colibakterier, som ofte er årsag til diarré. Derfor gik vi skridtet videre i dette pilotforsøg, og testede blandingen på levende grise, forklarer Martin Jensen, seniorforsker ved Aarhus Universitet og projektleder af MAFFRA-projektet, der undersøger planters effekt på mave-tarmbakterier hos grise.

Desuden påpeger Martin Jensen, at projektet som udgangspunktet har fokuseret på den økologiske svineproduktion, men når de diarré-fremkaldende bakterier bliver hæmmet af bestemte planter, så er der også potentiale for at påvirke antibiotikaforbruget i den konventionelle produktion.

Hurtig og markant effekt

Forsøget, der forløb over 14 dage, inkluderede to grupper af grise - en kontrol gruppe og en der fik plantecocktail, begge grupper fik standard foder. Alle grise var fravænnet ved 4 uger, og selve forsøget begyndte, da grisene var 5 uger gamle. Allerede efter den første uge var niveauet af colibakterier i gødningen markant lavere hos grisene, der spiste plantecocktailen - der var en faktor 100 til forskel. Colibakterier er dem, der ofte forårsager diarré hos smågrise.

- Vi tog gødningsprøver tre gange i løbet af forsøget, og ved slutningen af forsøget tog vi prøver fra maven, tynd-, blind- og tyktarmen. Allerede efter den første uge, var colibakterierne hæmmet markant. Effekten var tydelig i alle prøverne. Og det er sjældent, at en effekt kan ses så tydeligt. Desuden havde planterne ikke nogen negativ indflydelse på foderoptagelse, forklarer Nuria Canibe, seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Et vigtigt element i forsøget var også at se på den naturlige population af mælkesyrebakterier. Den er nemlig med at til holde mave-tarmsystemet i balance og forhindre diarré. Her var der ingen forskel mellem kontrolgruppen og grisene, der fik planter.

Fremtidens rentable løsning

Nu hvor pilotforsøget har vist så positive resultater vil forskerne gerne gennemføre et større projekt, der inddrager erhvervet både i forhold til at producere det nødvendige plantemateriale og til at producere foderblandinger, der kan bruges i praksis.

- Vi kan konstatere, at planterne har et stort potentiale som alternativ til antibiotika. Nu er det vigtigt for os at gennemføre et solidt videnskabeligt studie, der dokumenterer effekten og tydeliggør, hvordan svineproduktionen fremadrettet kan bruge denne viden til at bringe forbruget af antibiotika ned. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at hvis vi får midler til et større projekt, vil det tage udgangspunkt i, hvordan en eventuel løsning kan implementeres i svineproduktionen og til en fornuftig pris, forklarer Martin Jensen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame