Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Priserne på slagtesvin er uændret

Af MAN - 20. jun. 2019 KL. 13:06

Priserne på slagtesvin ligger uændret på 11,80 kroner pr. kilo slagtesvin, meddeler Danish Crown.

Det europæiske marked for fersk grisekød begynder så småt at ane industriferiens start, og det sætter priserne i ro for nuværende. Eksporten ud af Europa holder stadig priserne på et højt niveau, selvom indkøberne lægger pres på.

- Vi nærmer os juli, og det betyder traditionelt et mere roligt marked, hvor priserne ikke drives op i samme omfang. Det betyder også, at der bliver lagt pres på priserne rundt om i Europa, men vi kan stadig holde ved, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.

Det er blandt andet en underforsyning af grise, der giver en stabil pris for øjeblikket.

- Efterspørgslen er ikke stor i øjeblikket, men det lavere udbud gør, at vi kan holde priserne oppe. Samtidig har vi et stabilt salg ud af Europa, som giver os mulighed for at manøvrere i markedet, fordi vi ikke bliver tvunget ind i en europæisk priskrig, siger Lars Albertsen.

I sidste uge steg noteringen med 20 øre til 11,80 kroner pr. kilo slagtesvin.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame