Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ny teknologi reducerer gener i svinestalde

Af JOF - 5. dec. 2018 KL. 07:00

Klimadan introducerer en ny teknologi til svineproduktion, som kan styre lugten i svinestalde.

Ny teknologi til svineproduktion fra Klimadan gør det let, både med hensyn til drift, datadokumentation og investering, at styre lugten i svinestalde, skriver Klimadan i en pressemeddelelse.

Gyllekøling har i mange år været en kendt teknologi til reduktion af ammoniak fordampning i svinestalde.

I maj måned offentliggjorde Miljøstyrelsen et nyt teknologiblad for gyllekølingsanlæg. I bladet blev ny dokumentation præsenteret, som har vist, at der, udover reduktion af ammoniak fordampning, også opnås en lugt reduktion på op til 20% når man anvender gyllekølingsteknologien.

- Der stilles større krav til driftstiden på anlægget, specielt i sommermånederne for at opnå høj lugt reduktionsprocent. Da varmeforbruget generelt ikke er ret stort i sommermånederne, kræver det en løsning, hvor man kan køle gyllen og stadigvæk bortskaffe den indvundne varme til en billig pris så driftsøkonomien sikres, fortæller Jan Thomsen, senior ingeniør hos Klimadan forklarer om gyllekøling.

Klimadan, som har udviklet gyllekølingsteknologien, udvikler fortsat på teknologien og kan derfor nu præsentere et nyt "Miljøkit", som for en beskeden investering, kan hjælpe med at reducere lugt - på døgnbasis. Derved er det muligt at imødekomme myndighedernes krav om kontrol af lugt, skriver Klimadan i pressemeddelelsen.

Jan Thomsen forklarer, at hjertet i miljøkittet er en avanceret styring, der både holder styr på, at miljøeffekten per døgn overholdes og samtidig køler gyllen på den mest hensigtsmæssige måde. Det kan være både direkte til opvarmning af stalde med videre, men også ved hjælp af udetemperaturen eller ved at bortskaffe den ekstra varme fra varmepumpen ved en meget høj effektivitet.

Kort sagt er man ikke længere så afhængig af et højt varmeforbrug for, at få glæde af gyllekølingsteknologien.

Miljøkittet letter datadokumentationen for svineproducenten, da dokumentation overfor myndigheder kun kræver et enkelt tryk på styringen og alle de nødvendige data er til rådighed.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame