Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ny so-vaccine klar til salg

Af ame - 10. aug. 2018 KL. 07:20

En nyudviklet vaccine til søer, der beskytter mod tre sygdomme, er nu klar til det danske marked.

Nu er der en ny vaccine mod rødsyge, smitsom fosterdød og leptospirose hos søer, er kommet på det danske marked. Det skriver MSD Animal Health i en pressemeddelelse.

Porcilis Ery+Parvo+Lepto hedder det nyudviklede og færdigblandede klar-til-brug triple vaccine.

Vaccinen er færdigblandet, klar til brug og er ifølge MSD Animal Health den eneste vaccine på markedet, der dækker alle tre sygdomme.

Virksomheden skriver også at vaccinen er den eneste leptospirose-vaccine til svin, der har opnået markedføringstilladelse og dermed ikke kræver specialtilladelse for at blive ordineret af dyrlægen. Dette betyder, at der ikke længere er krav om dokumentation for tilstedeværelse af smitte for at kunne få lov at vaccinere søer mod leptospirose. Samtidig må vaccinen bruges under drægtighed.

Videreudvikling

Vaccinen er en videreudvikling af Porcilis Ery Parvo Vet. Dette betyder, at man med den nye vaccine kan opnå ekstra beskyttelse mod leptospirose oven i sin standard vaccination mod rødsyge og parvo.

Porcilis Ery+Parvo+Lepto dækker mod almindeligt forekommende typer af rødsygebakterier (serotype 1+2), parvovirus samt 6 typer af leptospirose, heriblandt Bratislava.

Varigheden af immuniteten er for rødsyge og Leptospira bratislava 6 måneder, for parovovirus og de øvrige inkluderede leptospira 12 måneder.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame