Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ny rapport: Dansk landbrug har et lavt antibiotikaforbrug

Af Maskinbladet - 24. okt. 2018 KL. 07:05

  • ww311340_1
  • IMG_0027_0.JPG

Danmark har det absolut laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, når vi sammenligner os med de øvrige europæiske lande, der har en stor griseproduktion. Det viser en ny rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur

Danmark har det absolut laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, når vi sam-menligner os med de øvrige europæiske lande, der har en stor griseproduktion. Det viser en ny rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det fremgår af en pressemeddelelse fra L&F Svineproduktion.

Rapporten, der sammenligner 30 europæiske landes forbrug i perioden 2010-2016, viser, at danske landmænd har reduceret antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen. Antibiotikafor-bruget er reduceret med hele 14 procent i perioden, når vi ser på milligram anvendt per kilo produceret dyr.

- Sammenligner vi de ti lande i Europa, der har den største griseproduktion, så er Danmark helt i front, siger Erik Larsen, formanden for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion og fortsæt-ter:

- De danske landmænd har over en lang årrække været dygtige til at sænke forbruget af antibi-otika til deres grise. Samtidig har vi et meget lavt forbrug af kritisk vigtige antibiotikatyper. Det skyldes ikke mindst et øget fokus og en målrettet indsats fra de danske griseproducenter og dyrlægerne.

Stor forskel på Nord- og Sydeuropa

Generelt har landene i Nordeuropa et lavere antibiotikaforbrug til husdyr end kollegaerne sydpå. Sådan lyder de fra Nicolai Rosager Weber, specialkonsulent og dyrlæge hos SEGES Svi-neproduktion:

- Det har meget at sige, hvilke driftsgrene, der fylder. Et land som Norge, der har en stor lakse-produktion, bruger helt naturligt meget lidt antibiotika. Men når vi ser på de lande, der har en stor griseproduktion, så tegner der sig også et tydeligt mønster; Jo nærmere nord desto lavere et forbrug per produceret kilo dyr, siger Nicolai Rosager Weber.

Han fortæller, at det i høj grad skyldes en tidlig og effektiv indsats blandt landenes fødevare-producenter i eksempelvis Danmark og Holland kombineret med en mere restriktiv antibioti-kapolitik i Norden.

Udviklingen fortsætter

VetStat, det officielle register over medicinforbruget til danske dyr, viser, at antibiotikaforbru-get til grise fortsat falder i Danmark.

- Forbruget målt i antal brugte doser til produktionen af en gris fra fødsel til slagtning er faldet med yderligere 6 procent i første halvår af 2018 sammenlignet med første halvår af 2017, siger Nicolai Rosager Weber.

- Der er god grund til at være stolt, men vi er ikke i mål. Griseproducenterne fortsætter arbejdet i staldene, ligesom vi også forsker i, hvordan vi kan reducere antibiotikaforbruget og samtidig udfase medicinsk zink, afslutter Erik Larsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame