Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Minister vil koordinere indsats for udryddelse af svinepest

Af JOF - 15. okt. 2018 KL. 08:42

Afrikansk svinepest er en trussel for europæisk svineproduktion. Ifølge miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, er det vigtigt med en koordineret indsats for at udrydde svinepesten.

Afrikansk svinepest truer fortsat den europæiske svineproduktion, skriver miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Svinepesten skal ikke alene bekæmpes af veterinærmyndigheder og landmænd. Andre aktører som for eksempel jægere spiller en vigtig rolle for at undgå spredningen af den smitsomme sygdom.

Mandag afholder ministerrådet møde i Luxemburg, hvor miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, mødes med sine EU-kollegaer for blandt andet at drøfte samarbejdet mellem myndigheder for bekæmpelse af svinepest.

- I Danmark har vi allerede gjort en kæmpe indsats for at undgå at få afrikansk svinepest til landet. Men svinepest er ikke kun et dansk problem, det er i høj grad et europæisk problem, og derfor er det vigtigt, at vi får rejst spørgsmålet i dag, fortæller miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen.

Ifølge miljø- og fødevareministeren er der i Danmark en bred vifte af initiativer for at undgå svinepesten. Blandt andet vilsvinehegn, nedskydning af vildsvin og skilte på rastepladser for at undgå madaffald på jorden.

I miljø- og fødevareministeriets pressemeddelelse oplyser ministeren, at han også vil benytte dagens møde til at opfordre Kommissionen til at igangsætte en revurdering af, om handlen med hø og halm udgør en risiko for smitte med afrikansk svinepest.

- Det bør undersøges om handel med hø og halm udgør en smitterisiko, når det sælges fra områder med afrikansk svinepest til andre lande, som ikke er ramt af sygdommen. Vi er nødt til at tage alle forholdsregler mod sygdommen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Ministeren ser generelt gerne, at Kommissionen får undersøgt alle potentielle smitteveje til bunds, så EU-landene sammen kan tage alle de nødvendige forholdsregler.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame