Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

L&F: Vi kigger allerede på antibiotika-reglerne

Af Erik Suhr - 17. feb. 2017 KL. 13:15

Hos Landbrug & Fødevarer undrer de sig over timingen af mikrobiologernes kritik af antibiotika-reglerne. De er allerede ved at blive lavet om, lyder det.

Flere af landets førende mikrobiologer har været ude med en hård kritik af Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens regler om brug af antibiotika. Mikrobiologerne mener, at reglerne bør laves om. Det afviser Esben Lunde Larsen dog.

Hos Landbrug & Fødevarer er de lettere uforstående overfor timingen af lægernes og mikrobiologernes kritik.

-Det er rigtigt, at vi anvender antibiotika, der er på WHO's liste over kritisk vigtige antibiotika. Men jeg synes det er en smule unuanceret, siger Jan Dahl, dyrlæge og chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer med ansvar for fødevaresikkerhed, veterinære forhold & risikoanalyse.

Det er ikke kun et spørgsmål om de anvendes til både dyr og mennesker. WHO har udpeget 5 typer antibiotika, som særligt problematiske i denne sammenhæng. Og her lever Danmark rigtig godt op til anbefalingerne.

- Kritikken rammer i øvrigt en smule skævt, for vi er faktisk allerede i gang med at kigge på anbefalingerne. Både i regi af MRSA-ekspert-gruppen og i en arbejdsgruppe nedsat under Fødevarestyrelsen, siger Jan Dahl.

Samtidig undrer det chefkonsulenten fra Landbrug & Fødevarer, at hverken mikrobiologer eller læger forholder sig til sidste side i den WHO-rapport, de selv citerer fra, hvor de 5 grupper er identificeret.

Danmark var i øvrigt blandt de første lande i verden til at indføre skrappe restriktioner på den baggrund. Og er det første land i verden, der arbejder med vægtning af antibiotika i forhold til betydningen for menneskers sundhed.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame