Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landsdækkende DB Tjek en succes

Af esu - 13. mar. 2018 KL. 07:28

Landsdækkende DB Tjek med godt 200 opgørelser ligger nu klar og viser et generelt tilfredsstillende resultat.

Så er det landsdækkende DB Tjek for 2. halvår 2017 klar. Ifølge LMO Svin er der denne gang godt 200 opgørelser med fordelt på 5 hitlister, hvilket er nogenlunde det samme antal som i 2. halvår 2016, fortæller svinerådgiver, Rie Krukow:

- DB Tjek laves to gange årligt, men resultaterne anvendes løbende til benchmarking. DB Tjek er et rigtig godt supplement til Business Check, som sætter fokus på om opnået DB er tilstrækkeligt - hvor DB Tjek sætter fokus på, hvordan DB kan øges, og herunder også hvor konkurrencedygtig den enkelte svineproduktion er, siger LMOs rådgiver.

Godt værktøj

LMO tegner sig for godt en tredjedel af de i alt 200 opgørelser, og LMO Svin er meget tilfreds med, at så mange af landmændene ønsker at benytte DB Tjek som et rådgivningsværktøj:

- DB Tjek er et rigtig godt redskab til at udpege og prioritere indsatsområder i den enkelte produktion. Muligheden for at sammenligne egne resultater med andre fra tilsvarende produktioner er ofte meget motiverende - for både ejer og medarbejdere - i forhold til at optimere sin egen produktion, fortæller Rie Krukow.

Ifølge Rie Krukow er foderudnyttelse i smågrise- og slagtesvineproduktioner samt foderforbrug i soholdet væsentlige indsatsområder:

- Vi kan se, at en del besætninger formår at holde foderforbruget konstant lavt, og LMOs rådgivere udfordrer derfor generelt besætninger på, hvad der skal til for at opnå den samme fodereffektivitet, fastslår hun.

Fornuftige priser

Resultaterne denne gang viser et fald i DB i forhold til 1. halvår 2017, men dog stadig høje DB, så 2017 generelt viser flotte resultater på DB Tjek opgørelserne. Efter mange år med absolut moderate resultater, er det positivt med et opsving.

Ifølge Rie Krukow er det pæne DB et udslag af fornuftige priser i det meste af 2017, og at det er lykkedes at holde en stabil foderpris i hele året.

På omkostningssiden viser det sig at veterinære omkostninger generelt er steget:

- Vores overvejelser går på om det skyldes et øget brug af vacciner, som oftest er mere omkostningstunge end anden behandling, fastslår Rie Krukow, og hun fortsætter:

- Et øget forbrug af vacciner passer fint med det løbende fokus på at sænke brugen af antibiotika i svinebesætningerne, siger hun.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame