Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kuldstørrelser giver pladsmangel i farestalden

Af esu - 18. maj. 2017 KL. 11:19

Udfordringen med store kuldstørrelser er nu blevet så stor, at den udfordrer svineproducenter dagligt, og giver pladsmangel i farestalden.

Konferencesalen var fyldt godt op, da svineproducenter var samlet for at diskutere kuldstørrelser til LMO's arrangement "HJÆLP - jeg drukner i kuldstørrelser!". Over 50 deltagere var mødt op, hvilket var dobbelt så mange som forventet:

- Det fortæller mig jo, at det er et emne, som påvirker rigtig mange, og som folk tænker meget over. De vil gerne vide, hvad de kan gøre for at løse de udfordringer kuldstørrelserne giver, siger Nikolaj Stidsen, der er svinekonsulent i LMO.

Peter Wærum fra Langå var en af de mange svineproducenter, som var mødt op, og han oplever kuldstørrelserne som en daglig udfordring:

- Vi oplever, at vi får så mange grise per so, at vi er nødt til at gøre noget. Det er et problem hver eneste dag. Det kræver så meget plads i staldene til ammesøer, at vi er nødt til at få styr på de her kuldstørrelser, siger Peter Wærum.

Større krav til pasning

Ifølge LMO Svin stiger kuldstørrelsen med cirka 0,4 i gennemsnit pr. kuld pr år. Det vil sige næsten en fravænnet gris/årsso, og det stiller større og større krav til, hvor mange grise soen skal passe:

- En so har 14 patter, og når den efterhånden føder 18 grise per kuld, hvad gør man så? Det er en udfordring, at få soen til at passe og yde mælk til så mange, og derfor bruger man en ammeso. Men der skal jo faktisk kun fire faringer til at give et ekstra kuld til en ammeso, og det betyder, at man er tvunget til at bruge minimum 25 - 30 procent ammesøer. Ellers dør for mange pattegrise, fortæller Nikolaj Stidsen.

Behovet for at lave mange ammesøer kræver meget plads i farestalden, og det betyder, at man må fravænne grisene forholdsvis tidligere end man havde forventet:

- Lovmæssigt skal grisene være minimum 21 dage, men da man i sin tid planlagde størrelsen af smågrisestalde, regnede man med en vægt på 7 kilo ved fravænning, og at hver so bidrog med cirka 30 grise om året. Nu kommer de med 35 grise og de vejer måske ikke mere end 6 kilo ved fravænning. Der bliver altså også store udfordringer i smågrisestalden, fortæller Nikolaj Stidsen

Forskellige løsninger

Ifølge LMO's svinekonsulent kan potentialet for øget effektivitet i mange klimastalde nemt betale for, at man laver produktionsmæssige ændringer ved at leje en ekstra stald, sælger en andel af grisene ved en lavere vægt eller reducerer i antallet af søer:

- Vi forsøger hele tiden at finde de bedste løsninger for vores kunder og svineproducenter. Vi kigger blandt andet på, hvordan høj belægning påvirker produktionsresultaterne i smågrisestalden, og hvordan man kan løse de udfordringer kuldstørrelserne giver, for at sikre dyrevelfærd og samtidig give svineproducenten den bedst muligt økonomi, siger Nikolaj Stidsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame