Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Krisemøde hos svineeksportører

Af Marianne Nørmark - 15. aug. 2019 KL. 10:29

Frustrationer over bureaukrati og manglende forståelse for arbejdsgange og arbejdsforhold fra Fødevarestyrelsens side får svineeksportører til at mødes i dag til krisemøde for at drøfte situationen.

- Vi skal drøfte, hvordan vi forholder os til både minister og Fødevarestyrelsens manglende svar på vores henvendelse og udfordringerne i det hele taget, siger Lisbet Hommelhoff, formand og sekretariatschef i brancheorganisationen SamMark.

1. august sendte SamMark på vegne af sine medlemmer af transportører og eksportører et brev til Fødevareminister Mogens Jensen og Fødevarestyrelsen, hvor de opfordrede til dialog og evaluering af de nye skærpede regler pr. 1. juli om registreringer i log-bøger senest 48 timer inden transportafgang fra eksportstalde.

På mødet i dag klokken 13.30 i Fredericia vil svineeksportørerne også drøfte deres fremtidige handlinger på området.

Eksportørerne er frustrerende over, at ændringer i Fødevarestyrelsens indsats blandt andet betyder, at de må lade grise stå og vente i stalde, før de kan sendes til slagtning i udlandet.

15. august trådte også andre nye regler om dyrlægers tilsyn med eksportgrisene i kraft. Dyrlægerne skal fremover have 50 procent længere tid til at tilse grisene i samlestalden.

Hør eksportør Thorsten Simonsen, DTL Padborg, fortælle om hans udfordringer med de nye regler.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame