Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Har du fokus på godt arbejdsmiljø?

Af MAN - 12. feb. 2019 KL. 06:00

Seges leder efter kandidater til Arbejdsmiljøprisen 2019.

Landbrugets Arbejdsmiljøpris uddeles hvert år til en landmand, der har særligt fokus på arbejdsmiljø på sin virksomhed. Sidste år gik prisen til ejer Søren Andersen og teamet på Spøttrup Svineproduktion.

Nu er det tid til at indstille kandidater til prisen, som uddeles i efteråret 2019.

Vinderen modtager 25.000 kr. samt et diplom, og der produceres en kort film om bedriften og medarbejderne, med fokus på den positive fortælling og deres gode arbejdsmiljø. Der udarbejdes en flyer med beskrivelse af landbruget, vinderen får flyeren i fysisk form til uddeling til kunder, medarbejdere mv. Prisen overrækkes på Landbrug & Fødevarers Delegeretmøde i november, skriver Seges.

Anden Pladsen modtager 5.000 kr. samt et diplom. Prisen overrækkes på virksomheden sammen med den, der har indstillet landbruget til prisen, samt en lokal journalist eller kommunikationsmedarbejder.

For at komme i betragtning til prisen skal følgende kriterier opfyldes.

- Virksomheden skal primært være et landbrug.

- Der skal minimum være 2 fuldtidsansatte.

- Landbrug der har vundet prisen kan ikke deltage igen.

- Landbrug der har været med i finalen, kan indstilles til prisen igen efter 3 år.

- Alle kan indstille til prisen, eksempelvis konsulenter, sponsorer, virksomheder, familie og medarbejdere med videre. Medlemmer af dommerkomitéen kan ikke indstille kandidater.

Sidste frist for indstilling til prisen er 1. april 2019.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame