Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Grillsæsonen nærmer sig og svineprisen stiger

Af mbl - 4. maj. 2017 KL. 13:10

Danish Crown hæver svineprisen med 20 øre.

Efter en vinter og et forår med hidsige prisstigninger bliver på det europæiske marked for ferskt svinekød der pustet lidt ud, inden sommeren og grillsæsonen melder sig.

- Vi står i en situation lige nu, der minder lidt om historien om ketchupflasken. Supermarkederne og alle vi, der leverer til dem, er klar til at imødekomme den første efterspørgsel på produkter til en aften med grill på terrassen, men spørgsmålet er, hvornår den kommer, fortæller Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns Eksportafdeling.

Generelt er markedet stabil. Der er fortsat en stor efterspørgsel på brystflæsk. Skinker, bove og nakker afsættes jævnt, mens markedet for kamme er mere afdæmpet.

- Udviklingen i priserne frem til sommerferien vil i høj grad være bestem af temperaturerne i Mellem- og Sydeuropa. Lige nu er der relativt koldt for årstiden, og derfor er indkøberne bredt set lidt tilbageholdende, siger Søren Tinggaard.

Salget til landene udenfor Europa forløber tilfredsstillende med en god afsætning til både Kina og Japan.

Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

Danish Crown hæver prisen for både søer og slagtesvin med 20 øre.

Det betyder at prisen på svin fra 70-95,9 kg er 11,40 kroner pr. kg, mens søer over 129,9 kg er på 8,60 kroner.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame