Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Gratis kursus for at undgå svinepest

Af SSV - 28. sep. 2018 KL. 12:00

Seges Akademi har sammen med SEGES Svineproduktion lavet et digitalt kursus på dansk, engelsk, russisk og rumænsk til nye medarbejdere i danske svinebesætninger.

For nye medarbejdere kan der være rigeligt at se til, når de får arbejde på en dansk bedrift. Derfor har Seges Akademi og Seges Svineproduktion netop lanceret et digitalt kursus, som sætter fokus på alle de ting, man bør vide, når man får arbejde på en dansk svinebedrift. Det første modul, som tager ca. 10 minutter, handler om smittebeskyttelse. Og det er mere aktuelt end nogensinde med afrikansk svinepest's udbredelse i Europa.

- Med det digitale kursus har vi gjort det let forståeligt, hvad man skal gøre for at nedsætte risikoen at få sygdomme til Danmark. Blandt andet med illustration af, hvad man må og ikke må, når man har været ude at rejse. Og hvordan man sikrer korrekt indgang i stalden, siger Dorthe Poulsgaard Frandsen, som sammen med Seges Akademi har udviklet kurset.

Forløbet er lavet på fire sprog: Dansk, rumænsk, russisk og engelsk og henvender sig især til udenlandske medarbejdere, som ikke før har arbejdet på en svinebedrift. Udover modulet om smittebeskyttelse er der også en let forståelig gennemgang af soens cyklus, medicinhåndtering, flytning af grise og meget andet.

-En ting er den gennemgang og oplæring, man får, når man begynder sit arbejde i Danmark. Men for at være sikker på at få det hele med, er det samlet i dette e-læringsforløb. Og ellers skader gentagelse jo aldrig, siger Dorthe Poulsgaard Frandsen.

Hele forløbet er gratis i resten af 2018 og kan findes på akademi.seges.dk under ?Gratis kurser?

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame