Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Gode takter for svineproducenterne

Af esu - 12. jun. 2017 KL. 07:48

Resultatet for svineproduktionen i 2016 var positivt over stort set hele linjen. Højere afsætningspriser og lavere fremstillingspriser har medført, at økonomien er forbedret betydeligt fra 2015. Det viser Business Check Svin 2016.

2016 har budt på tilfredsstillende afkastningsgrader og økonomi. Det viser Business Check Svin 2016. Specielt smågriseproducenterne har mærket fremgangen med forbedrede dækningsbidrag på over 3.000 kr. pr. årsso for 30 kg producenterne og på 2.060 kr. pr. årsso for 7 kg producenterne.

- De foregående år har ikke været gode for smågriseproducenterne. Derfor er det godt at se, at sidste år gik så godt, som det gjorde. Når det er sagt, så skal årets resultat ikke forhindre landmændene i fortsat at optimere produktionen, siger seniorkonsulent Nikolaj Kleis fra Seges, som står bag Business Check.

Bedst for store smågriseproducenter

At det er gået godt for især de store smågriseproducenter, skyldes særligt, at de har opnået højere priser end de mindre producenter. Formentlig fordi de store producenter eksporterer en større del af deres grise og eksportpriserne er høje lige nu.

Samtidig har smågriseproducenterne gennemsnitligt opnået en lavere fremstillingspris, som i overvejende grad stammer fra forbedret effektivitet og lidt lavere foderomkostninger, mens øvrige omkostninger er holdt i ro.

Dyrere indkøb kan mærkes

Også for slagtesvineproducenter er der sket en markant forbedring i forhold til 2014 og 2015. Men den højere pris på smågrise har haft en hvis indflydelse.

- Det er klart, at det har indflydelse på bundlinjen, når prisen på smågrise stiger. Men når det er sagt, så har 2016 også budt på højere afregningspriser, så vi ender på en stigning på cirka 45 kroner pr. slagtesvin i forhold til 2015. Så alt i alt er det pæne tal for driftsgrenene i svineproduktionen for 2016, siger Nikolaj Kleis Nielsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame