Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

God økonomi i russiske svin

Af Jette Beck - 12. aug. 2019 KL. 09:05

Rusland rider rank på ryggen af den vestlige embargo.

Med en kostpris på omkring 65 rubler per kilo svinekød (6,63 kroner) og en notering på 113,5 rubler (11,58 kroner), så er der virkelig god økonomi i svineproduktionen i Rusland.

Selv om der er megen snak om udviklingen af afrikansk svinepest i Kina (ASF) og efterspørgslen på svinekød, så er det ikke det der trækker priserne op i Rusland. På grund af udbrud af ASF i Rusland må der ikke eksporteres svinekød til Kina. Det er således alene den interne efterspørgsel og vores embargo af Rusland, der påvirker priserne positivt i det russiske.

The Pig Site skriver, at kineserne har sendt flere delegationer til Rusland for at studere, hvordan man håndterer svinepesten i det store land.

Flere regioner i Rusland har aldrig haft ASF og nogle regioner har ikke haft udbrud i flere år. De kommercielle russiske svineproducenter har formået at reducere smitten med afrikansk svinepest internt i landet. God smittebeskyttelse, disciplin og forbud mod handel med smågrise og slagtesvin har været løsningen. Rusland har mange store virksomheder, der kun transporterer og slagter deres egne svin. Dette hjælper med at holde ASF smitten ude og det er kineserne meget interesseret i.

Der er tale om, at Kina kan acceptere import af svinekød og endda avlsdyr fra Rusland, skriver The Pig Site.

FAO har her i august offentliggjort tal, der viser at fem millioner svin er døde af ASF i Asien de sidste 12 måneder. Det udgør mere end 10 procent af den totale svinepopulation i Kina, Mongoliet og Vietnam.

Læs mere i Hyo om, hvad der sker ved svinepest.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame