Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Gjerskov vil give dyrlæger mere antibiotika-kontrol

Af mbk - 13. mar. 2012 KL. 11:49

Landmænd fejlbehandler jævnligt deres grise, mener dyrlæger. Politisk indgreb er på vej.

Landets dyrlæger mener, at danske svineavlere alt for ofte fejlbehandler deres grise med antibiotika. Derfor ønsker dyrlægerne mere tilsyn med landmændene, og den kritik lytter fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu til. Det skriver Politiken.

- Jeg forventer, at der vil ske en stramning af reglerne, når vi til sommer skal forhandle et nyt veterinærforlig på plads, siger Mette Gjerskov til Politiken.

I dag kan der gå en til tre måneder imellem, at en svineavler får besøg af en dyrlæge. Ved hvert besøg skal dyrlægen udskrive den antibiotika, som dyrlægen skønner, at landmanden har brug for frem til næste besøg. I den mellemliggende periode er det så op til landmanden selv at behandle de grise, der er syge.

- Jævnligt er behandlingen ikke foregået korrekt. For eksempel er landmanden kommet til at bruge den forkerte slags antibiotika, eller behandlingen er foregået over for lang tid, siger Kristian Viekilde, formand for svinedyrlægerne i Dansk Dyrlægeforening.

Derfor foreslår Dyrlægeforeningen, at reglerne laves om, så en dyrlæge skal tilse en svinebesætning cirka hver fjerde uge.

Derimod beskylder landmændene dyrlægerne for blot at ville tjene flere penge.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame