Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

De fleste tjener på at bruge mælkeerstatning

Af dals - 20. apr. 2017 KL. 15:11

Den Rullende Afprøvning har indsamlet erfaring med brug af mælkeanlæg.

Brug af mælkeanlæg øger omkostningen med cirka 430 kroner pr. årsso eller cirka 12 kroner pr. gris - i gennemsnit. Seges Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning forventer, at merudgiften kan dækkes af højere fravænningsvægt og lavere pattegrisedødelighed.

Men der er store forskelle mellem sobesætningerne, hvor omkostningerne varierer fra otte til 17 kroner pr. gris - eller fra 318 til 606 kroner pr. årsso.

Hvis man ikke opnår en produktionsfremgang ved at bruge et mælkeanlæg, er det bedre at slukke for det.

Mælkeerstatning koster

Det fremgår af publikationen Erfaring nr. 1708, udgivet af Seges Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.

Heri fremlægges resultatet af en indsamling af erfaringer med brug af mælkeerstatning til pattegrise i 10 sobesætninger.

Resultatet af undersøgelsen viser desuden, at mellem 80 og 90 procent af omkostningen ved at bruge et mælkeanlæg går til forbruget af mælkeerstatning.

Kan det betale sig?

Som et led i erfaringsrapportens undersøgelse blev kuldudjævningsstrategien og fravænnede pr. fravænning undersøgt i en tremåneders periode i efteråret 2016. Derudover blev det benyttede mælkepulver analyseret for indhold af FEsv/kg.

Og via en modelberegning baseret på Seges-forsøg og udenlandske forsøg blev der opstillet en model for, om meromkostningerne ved mælkekopanlæg kunne dækkes af marginalt øget fravænningsvægt i kraft af indtag af mælkeerstatningen og en reduceret pattegrisedødelighed.

Kun ved høj ydelse

En af erfaringsindsamlingens konklusioner er, at mælkeerstatning kun bør anvendes i besætninger med en rimelig høj somælkeydelse, fordi forbruget af mælkeerstatning ellers vil ligge på et meget højt niveau selv ved få grise ved soen efter kuldudjævning.

Under en række forudsætninger viser den økonomiske kalkule, at der er en forventet økonomisk merindtægter på cirka 300 kroner fra marginalt forøget fravænningsvægt plus 170 kroner fra lavere pattegrisedødelighed i øget indtægt pr. årsso mod den gennemsnitlige udgift på cirka 430 kroner pr. årsso.

Det betyder ifølge rapporten, at 7 ud af 10 sobesætninger havde økonomisk overskud ved at anvende mælkeerstatning med et plus på mellem 33 og 188 kroner pr. årsso.

Seges Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning påpeger dog, at det ikke nødvendigvis er alle potentielle økonomiske værdier ved brug af mælkeerstatning, der kommer frem. Alternativet kunne være færre årssøer, eller en lavere fravænningsalder på grisene med de ulemper dette vil have efter fravænning og i salgsprisen.

Seges Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning, har udarbejdet et regneark, hvor man kan beregne bundlinjen for sin egen besætning ved brug af mælkeanlæg til pattegrise.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame