Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fem bud på at vende negativ udvikling

Af dals - 21. dec. 2016 KL. 17:02

  • ww232733_1
  • ww232733_2
  • ww232733_3

Fødevareministeren er blandt fem oplægsholdere på et møde i forbindelse med Nutrifair 2017, hvor de giver hver deres bud på vækst for danske svineproducenter.

Smågrisene fosser ud af Danmark og sætter igen i 2016 rekord med flere end 13 millioner eksporterede smågrise. Samtidig slagtes der færre grise end for 25 år siden.

- Det er en skidt udvikling, som skal vendes ved politisk hjælp og intern optimering i vores egen sektor, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, som står bag et arrangement i forbindelse med Nutrifair 2017 i Fredericia, hvor fire topfolk med relation til dansk svineproduktion samt fødevareministeren kommer med deres bud på, hvordan situationen kan ændres.

Foruden miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er det CEO for Danish Crown Pork Søren Eriksen, CEO i Danish Farm Design Bjarne K. Pedersen, Landechef for Landbrug hos Danske Bank Pernille Stenstrup Christiansen samt direktør for Danske Svineproducenter Nicolaj Nørgaard.

Dialog med minister

- Vi er rigtigt glade for, at det er lykkedes os at få miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til at komme og give sit bud på vækstmulighederne for danske svineproducenter, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter.

Derfor vil han gerne opfordre sine kolleger til at komme og høre ministerens bud på vækstmuligheder samt få en dialog om, hvordan svinesektoren kan styrkes endnu mere.

Arrangementet er et aftenarrangement, som Danske Svineproducenter afholder onsdag den 18. januar i forbindelse med NutriFair, og alle er velkomne.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame