Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dyrevelfærd for slagtesøer skal forbedres

Af esu - 10. apr. 2018 KL. 09:30

Nyt projekt skal arbejde for bedre dyrevelfærd for slagtesøer under transport.

Dyrevelfærden for de godt 500.000 danske slagtesøer, som hvert år køres til slagterierne, skal forbedres. Hvordan skal et nyt projekt med Teknologisk Institut, Danish Crown, transportvirksomheden SPF, Vejen, og Aarhus Universitet undersøge. Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet skal fagfolkene se på, hvordan forholdene under transporten til slagterierne kan forbedres, så dyrene belastes mindst muligt. Slagtesøer har fået et eller flere kuld grise, og de bliver typisk slagtet på særlige slagterier.

- Antallet af slagterier, som modtager søer, er faldet i Danmark, og derved er transporttiden forlænget. Slagtesøer er mere udsatte end slagtesvin pga. alder og andre svækkelser, og derfor er det oplagt at se på mulighederne for at optimere deres velfærd under transporten, siger senior projektleder Margit Dall Aaslyng fra Danish Meat Research Institute, DMRI på Teknologisk Institut.

I projektet SOTRANS skal forskerne i første omgang analysere den nuværende praksis for transporten - med inddragelse af svineproducenter og transportører. Derefter skal der udføres forsøg, hvor man ser på gruppestørrelse, transporttid, klimaforhold i transportvognene, tildeling af vand under transporten, udleveringsforhold samt ventetiden på slagterierne.

- I undersøgelserne indgår en række forskellige typer data ? for eksempel dyrenes adfærd under de forskellige faser af transportdagen, kliniske forandringer under og efter transport, klimadata, og også fysiologiske indikatorer for belastning for at finde frem til de mest hensigtsmæssige transportforhold siger seniorforsker Mette S. Herskin fra Aarhus Universitet.

Den nye viden fra SOTRANS skal resultere i guidelines for såvel landmænd som chauffører, som skal sikre, at slagtesøer i fremtiden kan transporteres til slagterierne under forhold, som ikke kompromitterer deres velfærd og kvalitet. At resultaterne kan implementeres i praksis sikres gennem deltagelse af Danish Crown og SPF.

En stor del af projektet er at give chauffører på sotransporter baggrund for at kunne træffe de bedste beslutninger i forhold til for eksempel indeklimaet på transporterne og dyrevelfærd generelt.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame