Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dyrenes beskyttelse præmierer Friland

Af esu - 7. dec. 2017 KL. 14:39

Frilands produkter har længe været anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, og nu har Friland fået endnu en hæder, Dyrenes Beskyttelses Guldmedalje.

Friland og Dyrenes Beskyttelse har haft et parløb i alle de 25 år, som Friland har eksisteret. Frilands produkter har længe været anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, og nu har Friland fået endnu en hæder, nemlig Dyrenes Beskyttelses Guldmedalje. Det skriver Friland i en pressemeddelelse.

En cadeau til det store arbejde, som Friland har gjort, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.

- Guldmedaljen er en stor anerkendelse for det arbejde Friland har gjort, og er givet fordi I er gået foran i arbejdet for bedre dyrevelfærd. Friland har været med til at drive landbrug på en ny måde, og sikre et godt alternativ til den konventionelle produktion. Det har været vigtigt for hele frilandskonceptet, og har vist, at man sagtens kan prioritere dyrevelfærden på en ny måde i fødevarebranchen.

En særlig indsats

Det er ellers sjældent, at guldmedaljen tilfalder virksomheder, så derfor er der ekstra grund til at være stolt i Friland.

- Guldmedaljen gives til dem, som har gjort en særlig indsats for dyrene. Det er helt ekstraordinært, at en virksomhed modtager denne hæder, som normalt kun gives til Årets Dyreven, æresmedlemmer af foreningen eller når en Kredsformand har virket i 25 år. Det er dermed en stor anerkendelse fra Dyrenes Beskyttelse side, når Friland tildeles denne medalje, siger Britta Riis.

Frilands CEO Henrik Biilmann er derfor også rigtig glad for anerkendelsen og det lange samarbejde, som Friland har haft med Dyrenes Beskyttelse.

- Dyrenes Beskyttelse er en meget stærk samarbejdspartner for os, og vi har gennem årene fået en rigtig god sparring fra deres side. Vi er meget stolte over at få sådan en stor anerkendelse for det arbejde, vi laver i Friland.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame