Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DAT-Schaub går ind i spanien

Af esu - 3. apr. 2017 KL. 10:30

Med etablering af et joint venture i Spanien understøtter DAT-Schaub sin strategi om at vækste og styrke sin position som verdensledende indenfor produktion og salg af tarme.

DAT-Schaub kan nu tilføje land nummer 15 til listen over lande, hvor det danske tarmselskab er aktiv. Sammen med den spanske tarmproducent Vicente Gallent SL har Dat-Schaub nemlig etableret virksomheden: DAT-Schaub Gallent S.L, der skal stå for tarmrenseriet på et nybygget slagteri i Spanien.

- Vi er meget glade for at være kommet ind på det spanske marked, siger CEO i DAT-Schaub Group Jan Roelsgaard og fortsætter:

- Spanien er den største svineproducent i Europa, og produktionen bliver bare ved med at stige. Derfor er det et marked, vi forventer os rigtig meget af.

Spaniens svineproduktion er i dag på mere end 29 millioner svin om året, og adgangen til råmateriale har da også spillet ind i DAT-Schaubs beslutning om at gå ind på det spanske marked, ligesom virksomheden også er tilfreds med løsningen med et joint venture med en lokal udbyder.

- Vi er rigtig glade for at have teamet op med et velrenommeret lokalt firma som Vicente Gallent SL, siger Jan Roelsgaard.

Også i Vicente Gallent SL er man glad for det nye samarbejde:

- Vi er meget stolte af at have etableret et samarbejde med den vigtigste tarmproducent i verden, siger Vicente Gallent, CEO i Vicente Gallent SL.

DAT-Schaub ejer 51% af det nye firma DAT-Schaub Gallent S.L, der har mere end 20 fuldtidsansatte. Produktionen begynder i april 2017, og man påregner at slagte 3.800 svin om dagen - et tal som ventes at stige i de kommende år.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame