Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dansk dåseskinke hitter i Kina

Af JOF - 29. jan. 2019 KL. 10:00

Tulip solgte 14.000 dåser skinke på én dag via kinesisk tv-shop.

På bare én dag i sidste uge solgte Tulip 14.000 dåser skinke fra Vejle, skriver Food Supply. Tulips folk i Kina havde fundet ud af, at kineserne handler meget via tv-shop.

- Det er stadig en kæmpeting i Kina, hvor op mod 300 millioner kinesiske seere så et 40 minutters salgsshow, siger Tulips kommunikationsansvarlige, Michael Ravn, til DR Trekanten.

Det overvældende salg viser, at når danske virksomheder skal ind på det kinesiske marked, så skal de tænke kreativt og kende kinesernes vaner.

- Det handler om at være til stede på de platforme, hvor kineserne også er, siger chefanalytiker i Dansk Industri Allan Sørensen til DR Trekanten.

En af årsagerne er, at kineserne er blevet rigere, og at der er mange af dem. Det betyder dog ikke, at varerne sælger sig selv. Virksomhederne skal også kende den kinesiske kultur.

- Selv om de bliver mere og mere velhavende, så er de jo ikke ligesom os. De sætter pris på andre ting, og gør tingene på andre måder, siger Allan Sørensen.

Lige nu overvejer Tulip, om virksomheden skal forsøge at komme i den kinesiske tv-shop endnu engang, så den kan få flere skinker fra Vejle afsat til kineserne, skriver Food Supply.

Det er først fra sidste år, at firmaet fik mulighed for at sælge sine varer i Kina. Så Tulip prøver sig stadig frem. Koncernen sælger også varer på nettet og i 4.000 til 5.000 kinesiske supermarkeder.

- Kina er et nyt marked, som vi ræser ind på, siger Michael Ravn til DR Trekanten.

Den voksende omsætning i Kina er dog endnu ikke noget, der overstiger Tulips kapacitet på fabrikken i Vejle.

- Vi er i stand til at producere 130 til 140 millioner dåser konserves her på fabrikken i Vejle om året, siger Michael Ravn.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame