Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DanBred starter opformering i Mexico

Af Maskinbladet - 9. maj. 2018 KL. 10:42

I 2019 vil DanBred havde 5.000 polte klar til mexicansk marked.

DanBred åbner opformeringsbesætning i Mexico sammen med lokale investorer. I 2019 vil DanBred således have 5.000 renracede polte klar til det mexicanske marked. Aftalen er et resultat DanBreds arbejde med lokal avl, der har givet et gennemsnit på 17,3 levendefødte grise og de høje standarder for fødevaresikkerhed og dyrevelfærd i Danmark.

Kontrakten for den nye opformeringsbesætning blev underskrevet i forbindelse med den nylige danske fødevaredelegation, anført af Fødevareminister Esben Lunde Larsen og Landbrug og Fødevarer.

- Den nye handelsaftale mellem EU og Mexico efterfulgt af den danske fødevaredelegation samt vores nylige succes med lokal avl, kunne ikke have skabt en bedre timing for os. Vi oplever en stor efterspørgsel efter vores genetik og ser et kæmpe potentiale på det mexicanske marked, siger Thomas O. Hansen, Sales Director Americas, DanBred.

Igennem det sidste år har DanBred testet genetikken under lokale forhold i Mexico med stor succes. Den første DanBred F1 faring i Mexico gav således 17,3 levendefødte grise i gennemsnit per 45 gylte. Dette viser et stort potentiale for DanBred genetikken - også under lokale mexicanske forhold.

- Vi har bevist DanBred genetikken under lokale forhold. Med åbningen af lokal opformering er vi nu klar til at konkurrere kommercielt på det mexicanske marked. Baseret på genetiske resultater som ingen andre kan matche og de høje standarder for fødevaresikkerhed og dyrevelfærd i Danmark, der alle er i høj efterspørgsel på det mexicanske marked, siger Jacob Pilgaard, Area Sales Manager, DanBred.

Bygningen af den nye farm starter omgående og DanBred sender 650 renracede dyr til Mexico i 4. kvartal 2018.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame