Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Bedøvelse under kastration udsættes i Tyskland

Af Jette Beck - 3. dec. 2018 KL. 15:30

To år mere med kastration uden bedøvelse. Den tyske Bundestag har stemt for en toårig udsættelse af kravet om kastration med bedøvelse.

Fredag godkendte et klart flertal i det tyske parlament, at de tyske smågriseproducenter fortsat kan kastrere svin uden bedøvelse. Hermed er vejen banet for, at der går endnu to år før kravet, om kastration under fuld bedøvelse, træder i kraft i Tyskland.

Kastration er et meget kontroversielt emne i Tyskland. I den tyske lovgivning står der, at kastration skal ske smertefrit fra 1. januar 2019. Grundet det kaos, det vil give, hvis loven skulle træde i kraft nu, er den blevet udsat, hvilket er helt usædvanlig for tysk lovgivning.

De tyske svineproducenters organisation ISN skriver, at de fortsat mangler en overordnet strategi med klare krav til blandt andet kastration.

Dansk lokalbedøvelse bliver en fordel

For de danske smågriseproducenter betyder det, at de nu får ekstra omkostninger, uden at få en merpris for kastration med lokalbedøvelse.

Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter, mener dog, at den tyske kastrationsproblematik kan blive en fordel for danske producenter på langt sigt.

-På længere sigt vil det blive en fordel for danske smågriseproducenter, at den tyske lovgivning lægger op til smertefri kastration. Lokalbedøvelse er ikke på tale i Tyskland, så de skal i gang med at fuldbedøve, hvilket bliver mindst dobbelt så dyrt som den danske lokalbedøvelse, siger Markus Fiebelkorn. Han forventer, at tyskerne i løbet af et års tid går i gang med at bedøve grisene.

Den mest sandsynlige løsning på kastrationsproblematikken i Tyskland bliver bedøvelse ved inhalation med Isofluran. Da Isofluran anses for kræftfremkaldende, giver det skrappe sikkerhedskrav til den praktiske håndtering.

Markus Fiebelkorn forventer, at den tyske smågriseproduktion vil falde over de næste to år. Det vil øge efterspørgslen på danske grise.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame