Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Alarm mod dødbringende gyllegas

Af MAN - 21. maj. 2019 KL. 14:44

Mellem 2012-2017 er otte personer døde af farlige gyllegasser. To personer kom alvorligt til skade i foråret 2019 efter ulykker med gassen. De mange ulykker kan forhindres med en gylle-alarm.

Flere alvorlige ulykker med den farlige gyllegas-svovlbrinte i dette forår satte gang i en proces hos Byggeri & Teknik I/S i Herning.

En række ulykker med svovlbrinte gennem foråret berørte os, og vi blev hurtigt enige om, at vi ville yde vores bidrag, siger direktør Flemming Hedegaard, Byggeri & Teknik.

- Vi afsøgte markedet og fandt frem til en allerede kendt teknologi, som kan forbedre sikkerheden for både landmændene og deres medhjælpere, når de arbejder med gylle.

Løsningen er en alarm, der advarer, når koncentrationen af dampe, når et vist niveau.

I flere andre erhverv er en svovlbrintemåler en hel naturlig del af medarbejdernes påklædning, når de arbejder på steder, hvor den dødbringende og uberegnelige svovlbrinte kan forekomme. Det er bare ikke almindeligt i landbruget, men det vil Byggeri & Teknik I/S nu arbejde for, at det bliver, siger Flemming Hedegaard.

Formålet er at udbrede kendskabet til en god teknologi til at forebygge ulykker, fremfor at basere sikkerheden på tommelfingerregler og rutiner.

Test med gode erfaringer

Byggeri & Teknik har testet svovlbrintemåleren i flere stalde, hvor den afslørede fejl i gyllesystemer, som medførte spredning af gyllegas.

- Vi er sikre på, at den lille måler kun advarer, når der er noget at advare omkring. Testen har været foretaget i flere stalde, og måleren kan bruges både hos kvæg, svin og i øvrigt hos alle andre, hvor der er risiko for svovlbrinte udvikling, siger Kurt Mortensen.

Der findes mange tommelfingerregler for, hvordan man kan opdage svovlbrinte, og hvad man skal gøre for at passe på. Men det mest sikre er at vide, fremfor at gætte på, hvad luftens indhold af svovlbrinte er.

- Man må aldrig stole på en fornemmelse, for efter blot en uges test oplevede vi, at den samme stald nogle gange gav problemer og andre gange ikke, så man kan aldrig vide sig sikker, siger Kurt Mortensen.

Som en tændstikæske

Noget af det mest enkle og pålidelige at måle med er en lille detektor på størrelse med en tændstikæske. Den kan placeres på tøjet eller endnu bedre, på støvleskaftet. Det skyldes, at

svovlbrinte er en smule tungere end atmosfærisk luft og frigives ved arbejde med blandt andet gylle, så koncentrationen bevæger sig nedefra og opefter.

Byggeri & Teknik har valgt at sætte sig i spidsen for en kampagne, der skal udbrede kendskabet til, hvor farlig svovlbrinte er. Derfor har vi hjemtaget en lille måler, som er velkendt og brugt i andre erhverv.

Detektoren sælges sammen med en rådgivningssamtale, for det er vigtigt, at de eventuelle

alarmer, som måleren giver, også bliver taget alvorligt, og at man efterfølgende udbedrer

eventuelle tekniske skader på gyllesystemet frem for, at man lader måleren ligge, siger direktør Flemming Hedegaard.

Detektoren bør findes på alle landbrug, hvor man håndterer gylle. Den er prisbillig, enkel, sikker og kalibreringen kan holde i to år. Det er en meget billig sikkerhed, siger Flemming Hedegaard.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame