Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Katana på de danske marker

Af Morten Damsgaard - 19. sep. 2017 KL. 08:46

  • ww263844_1
  • ww263844_2
  • ww263844_3
  • ww263844_4
  • ww263844_5
  • ww263844_6
  • ww263844_7
  • ww263844_8
  • ww263844_9
  • ww263844_10
  • ww263844_11
  • ww263844_12

For mere end 10 år siden begyndte Katana-projektet, og nu introduceres Fendt-finsnitteren i Danmark.

I 2006 begyndte Katana-projektet, og i 2010 blev Katana 65 præsenteret, som den første model fra Fendt, der nu også var producent af selvkørende finsnittere.

I 2012 rullede de første Katana-finsnittere ud på det tyske marked, og den 625 hestekræfter stærke finsnitter rundede 100 producerede enheder i 2013. Samme år præsenterede Fendt Katana 85 med 850 hestekræfter.

Tilbage i 2014 kom der tre Katana-finsnittere til Danmark, som en form for indkøringsperiode inden en fremtidlige lancering af de grønne finsnittere på det danske marked, og nu er tiden inden til den officielle lancering af de nu mørkegrønne finsnittere. Derfor er PowerGear taget i marken og kigger nærmere på en Katana 65 i denne Preview-udgave.

Undgår hjulslip

Katana 65 yder 625 hestekræfter fra den sekscylindrede MTU-motor, som gemmer sig under de grønne sideplader, der i modsætningen til de øvrige producenter på markedet, åbnes i lodret position, når der skal udføres service på maskinen.

Motoren ligger på langs mellem vangerne på maskinen, hvilket giver en lav bagende, og dermed udsyn bagud fra kabinen, og Fendt fremhæver desuden plads til at baghjulene kan dreje ekstra skrapt og dermed have en lille venderadius.

Bagakslen kan udstyres med affjedring og kan udstyrs med firehjulstræk. Desuden har finsnitteren et anti-slip system, hvor de hydrauliske motorer, som er monteret på hvert forhjul har en sensor, som måler hjulslippet på hvert forhjul. Hvis sensoren registrerer hjulslip, ledes der automatisk olie til det hjul med mest trækkraft.

Fast indføring

Indføringen på Katana-modellerne er 800 millimeter bred på begge modeller og snittecylinderen har en diameter på 720 millimeter og kan udstyres med 20, 28 eller 40 knive. Med 28 knive i snittecylinderen er der en teoretisk snittelængde fra 3,7 til 20,7 millimeter, mens man ved at afmontere halvdelen af knivene opnår en snittelængde fra 7,4 til 42 millimeter.

Indføringen er udstyret med seks ruller, som strækker sig over en afstand på 970 millimeter fra yderste rulle til snittecylinder. Selve indføringen er fast monteret på finsnitteren, mens det er skærebordene som pendulerer med en tilte-funktion sidevejs.

De fabriksleverede pick-up og majsborde kommer fra tyske Kemper, og drivlinjen er hydraulisk, hvilket betyder, at omdrejningerne på skærebordet kan justeres uafhængig af hastigheden på indføringen eller fremkørselshastigheden.

Trækket til indføringen kan desuden sættes i det Fendt kalder for Eco-mode. Her køre omdrejningerne på motoren helt ned på 1.520 i eksempelvis græs, hvor der ikke er behov for alle hestekræfter, mens finsnitteren i majs vil arbejde med 1.900 motoromdrejninger.

Stor overflade

Fendt kan udstyre finsnitterne med en speciel form for corn-craker med en V-udformning, som Fendt kalder for V-cracker. Crackeren arbejder med samme omdrejninger på begge valser og ifølge Fendt er overfladen hele 125 procent større end andre corn-crackere på markedet.

Hvis man skifter mellem majs og græs, kan corn-crackeren elektrisk-hydraulisk svinges tilbage og dermed ud af indgreb af afgrødeflowet, og opbevares i blæse-huset i snitteren.

Ligesom traktorerne

Styringen af Fendt Katana-finsnittere foregår fra samme armlæn, som Fendt-brugere i forvejen kender fra Fendt-traktorerne samt mejetærskerne.

Kørehåndtaget er magen til mejetærskernes håndtag, mens terminal og de øvrige kontakter på højre armlæn også er genkendelige fra Fendt-traktorerne.

Justeringer og overvågning af maskinen sker fra 10,4 tommer touch-følsom Varioterminal, som også kan betjenes med trykknapper.

Chaufføren har blandt andet mulighed for igennem terminalen selv at vælge funktioner på kørehåndtaget, så det kan indstilles den enkelte chauffør.

Det er også fra kabinen, at snittelængden justeres trinløst.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame