Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Iversens Markservice

Overfladedræning gør marken brugbar

Af David Iversen Nielsen - Iversens Markservice | 20. jul. 2016

David Iversen fra Iversen Markservice kan med sin skraber udjævne konturer på en mark, så man slipper for våde pletter med dårligt udbytte.Alle kender det - den der plet på marken, hvor vandet står ...

David Iversen fra Iversen Markservice kan med sin skraber udjævne konturer på en mark, så man slipper for våde pletter med dårligt udbytte.

Alle kender det - den der plet på marken, hvor vandet står højt, og kornet aldrig rigtig arter sig, som man havde drømt om.

Når man år efter år kører gennem pletten med ploven og harven, graver man egentlig bare dybere og dybere, og det bliver aldrig rigtig godt. Det er dog ikke umuligt at gøre noget ved pletten på marken. Svaret kan være en planering af området, og her har David Iversen fra Iversen Markservice det rigtige grej. Bag den blå New Holland T7.270 trækker han en specialfremstillet hollandsk skraber, der har en arbejdsbredde på fem meter.

citat start Mange tror, at jeg er konkurrent til de konventionelle dræningsmetoder, men sådan ser jeg det slet ikke. De to måder skal supplere hinanden. David Iversen, ejer af Iversen Markservice

citat slut

- Det er tredje år, hvor jeg kører med skraberen, og jeg kan mærke, at interessen bliver større hvert år. Jeg har endnu til gode at arbejde hos en kunde, hvor hans nabo så ikke ringer efter mig året efter, siger David Iversen.

Automatisk niveau

Når David Iversen planerer en mark, spidser han den op på midten, så marken hælder mod grøften.

Skraberen indstilles automatisk med laser, så man får det mest præcise resultat. Praktisk fungerer det ved, at David Iversen sætter en trefod med en rotorlaser midt på marken, hvor terrænet skal være højest. Når David Iversen kører rundt med traktoren, registrer to modtagere på skraberen, hvilken højde maskinen befinder sig i. Disse data sendes så til skraberen, der med to hydrauliske stempler - et på hver side af skraberen - indstiller bladet, så den rette mængde jord bliver flyttet.

- Der er grænser for hvor meget jord, man kan flytte på én gang, da man jo ikke vil blotlægge råjorden. Så hvis der skal flyttes meget jord, er det smartest at gøre det over flere år, siger David Iversen.

Lavt marktryk

Når man ser David Iversen køre rundt på marken med skraberen, kan man godt glemme alt om plejespor og faste kørespor. Han kører i cirkler og på kryds og tværs for at få marken så plan som muligt, men man skal ikke være bekymret for traktose.

- Der findes nogle skrabere, der løfter jorden i en kasse, og så vejer alt jorden ned på hjulene. Det gør min skraber ikke, den skubber jorden foran, så marktrykket forbliver lavt, siger David Iversen.

Hvis man skal have planeret marken, er der en forholdsvis kort sæson:

- Jeg er meget afhængig af vejret, for hvis det regner, så klapper jorden fuldstændig sammen, og så kan jeg ikke køre. Derudover er det stort set kun om foråret og i efteråret, at der er sæson for det, siger David Iversen.

Det er også vigtigt, at marken er i ordentlig stand, inden David Iversen kommer forbi med skraberen.

- Der skal gerne være en lav stubhøjde, men det allerbedste er faktisk en friskpløjet mark. Så går det virkelig stærkt at få flyttet noget jord, forklarer han.

Når Iversen Markservice skal planere en mark, foregår det med en hastighed på op til en halv hektar i timen. Grundet den korte sæson for markarbejde har Iversen Markservice også arbejde på ridebaner og entreprenørprojekter resten af året.

Fem slæt

Inden David Iversen blev selvstændig med Iversen Markservice, kørte han for en maskinstation. Så købte han en hollandsk skraber på tre meter, som han kørte med, indtil det blev nødvendigt med den nuværende skraber på fem meter.

- Jeg har altid gerne ville være selvstændig, men jeg ville ikke bare lave det samme, som alle andre gør. Det tager lidt tid at gøre folk opmærksomme på, at teknologien er her, og at den virker. Men der er kun én måde at udbrede kendskabet på, og det er ved at jeg får kørt over en masse hektar, så folk kan se resultaterne, siger David Iversen.

Og resultaterne er der:

- Jeg har en kunde, der havde et stykke jord, som de aldrig havde været i stand til at dyrke, fordi der altid stod vand. De brugte det til kvier, men så ringede de til mig. Jeg kørte på det, og fik planeret, så der var fald til grøften, og nu tager de fem slæt græs om året, siger David Iversen og fortsætter:

- Det er jo sjovt at se, at jorden bliver anvendelig, og det er selvfølgelig også sådan en historie, som gør, at folk får øjnene op for teknikken.

Ikke konkurrent

David Iversen hører ofte, at overfladedræning slet ikke kan erstatte traditionel dræning, og det er han såmænd ikke uenig i.

- Mange tror, at jeg er konkurrent til de konventionelle dræningsmetoder, men sådan ser jeg det slet ikke. De to måder skal supplere hinanden, siger han og forklarer:

- Hvis man har en lavning på marken, sker det ofte, at man ikke kan få vinkel nok på drænrørene, på grund af højdeforskellen. Hvis man får planeret området, samler vandet sig ikke, og man kan få det rigtige fald på rørene.

Generelt er dræning et område, der er utroligt vigtigt, og som ifølge David Iversen er lidt undervurderet.

- Ofte ser jeg en mark, som skifter farve ned mod en lavning, og det har stor betydning for udbyttet, siger han.

Anderledes tankegang

Den store skraber er hentet i Holland, hvor man arbejder meget med dræning.

David Iversen har da også flere herboende hollandske landmænd blandt sine kunder.

- De hollandske landmænd har en lidt anderledes tankegang, end vi har her i Danmark, siger David Iversen.

Den anderledes tankegang kom blandt andet til udtryk, da Iversen Markservice mødte det, der kan være en udfordring for teknikken med overfladedræning:

- Hvis jeg skal planere en mark, der er meget stor, kan det være en udfordring at få hældning nok ned mod grøften, når man spidser marken op i midten, forklarer David Iversen.

Her havde hans hollandske kunde en mere radikal tilgang til problemet.

- Det endte med, at vi anlagde en grøft ned gennem midten, så marken blev delt op i to. På den måde kunne vi spidse begge marker op, så de havde fald til grøften. Selvom man selvfølgelig ofrer det stykke mark, som grøften fylder, så var tankegangen, at det er bedre at have to stykker mark, der yder rigtig godt, end ét stort stykke, der ikke er ordentligt drænet, og derfor ikke yder, siger David Iversen.

reklame