Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vi står lige midt i klimaforandringerne

Af MAN - 3. apr. 2019 KL. 13:56

DMI har kigget på den kommende klimanormal. Det er blevet én grad varmere og 40 milimeter vådere på 30 år.

DMI har kigget på klimatal for Danmark, og her står det klart, at klima er et "varmt" emne i mere end en forstand ? gennemsnitstemperaturen er nemlig steget med 1 grad i Danmark på kun 30 år.

Det "normale" danske klima beskrives på basis af 30 års klimanormaler. Den seneste klimanormal gælder for perioden 1961-90, og den skal derfor afløses af en ny klimanormal, gældende for perioden 1991-2020, når den er klar om et par år.

- Klimaet er under forandring, og det går rigtigt stærkt. Det er både blevet varmere og vådere. På små 30 år er årsmiddeltemperaturen steget med 1 grad, og det er blevet omkring 40 milimeter vådere. En så voldsom temperaturstigning har vi ikke set før, når vi sammenligner med tidligere normalperioder. Stigningen i nedbøren er ikke helt så markant, men til gengæld ses der en stor sæsonmæssig forandring. Det må siges at være en markant klimaforandring, vi er vidne til, fortæller Mikael Scharling, der er klimatolog på DMI.

Flere hedbølger

Peter Langen, som forsker i klimaforandringer på DMI, supplerer:

- Om det er otte grader varmt eller ni grader varmt, er jo ikke noget, vi mærker i hverdagen. Men temperaturstigningen kommer til udtryk i ekstremerne. Vi får flere hedebølger, flere varmerekorder og flere nedbørsrekorder, siger Mikael Scharling.

Temperaturen stiger markant, når vi sammenligner de to normalperioder 1961-90 og 1991-2018. For de ældre normaler ses ikke samme stigning.

Den årlige nedbørsum er mere eller mindre støt stigende igennem hele perioden. Nedbørsmængden øges i gennemsnit med ca. 1 mm om året.

Enkeltstående vejrrekorder skyldes vejr og klima

Og netop ekstreme vejrhændelser kan få os til at snakke om klimaforandringer, men her er det vigtigt at holde tungen lige i munden og skelne mellem vejr og klima. Vejr er udviklingen af lavtryk og højtryk på den korte bane ? altså fra dag til dag eller over uger og måneder. Hvordan skyer og sol fylder på himlen, om det blæser en bidsk kuling fra vest, om regnen står ned i stænger, eller om det er knastørt ? alt det vi hører om i vejrudsigterne. Klima er derimod et gennemsnit af dagligdagsvejret over en lang periode på for eksempel 30 år.

Og det er netop derfor, en enkeltstående vejrrekord ikke kan siges at ske på grund af klimaforandringer.

- En vejrrekord kræver mere end 'bare' klimaforandringer. Når vi får en vejrrekord, betyder det, at højtryk og lavtryk har stået på den helt rigtige måde, så vi for eksempel får tørke eller regnvejr i en relativt lang periode, forklarer Peter Langen og fortsætter:

- Hvis vi oven i den gunstige vejrudvikling har et gennemsnitsklima, som gradvist bliver varmere, så er betingelserne for alvor til stede for at slå en varmerekord eller en nedbørsrekord, da der vil være mere fugt bundet i den varme atmosfæren. Så kort sagt: Klimaforandringer er ikke i sig selv skyld i, at vi får en rekord, der skal den rigtige vejrsituation til, men det er medvirkende til det.

Tydeligt mønster

Når man kigger på fordelingen af vores rekorder, tegner der sig dog et tydeligt mønster. Stort set alle vores kulderekorder stammer fra før 1980'erne, og alle varmerekorderne er kommet i løbet af de sidste 30-40 år.

- Det er simpelthen fordi, alle de gamle varmerekorder er blevet sløjfet af nye varmere varmerekorder, mens de gamle kulderekorder får lov til at stå, fordi det sjældent bliver så koldt som i gamle dage, fastslår Peter Langen og fortsætter:

- Vi kan ikke sige, at den enkelte rekord skyldes klimaforandringer, men kigger vi på det samlede billede af alle rekorderne og deres udvikling, siger det os noget om, at klimaet er blevet varmere.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame