Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vandindvinding kan give træk i støtte

Af ame - 8. jun. 2018 KL. 11:10

Hvis man ikke har vandindvindingstilladelse til sin markvandsboring, risikerer man at blive trukket i landbrugsstøtten. Det oplyser Agri Nord.

Det er et lovkrav i vandforsyningsloven, at man har vandindvindingstilladelse, når man selv pumper grundvand op. Indvinder man vand uden tilladelse til markvanding, kan det koste træk i hektarstøtten. Det oplyser miljøassistent i Agri Nord, Tina Frost Sørensen.

- Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det håndteres, men vi oplever, at vandindvindingstilladelserne både til drift og markvanding flere steder er udløbet, vil udløbe eller måske slet ikke findes, fortæller miljøassistenten, der har fået flere henvendelser fra landmænd, der er blevet kontaktet af kommunen angående de manglende tilladelser, siger hun.

Overtrædelsens alvorlighed

Hvor stor en procentdel, der trækkes fra støtten, er afhængig af flere parametre.

Den samlede vurdering sker ud fra alvor, omfang og varighed af forseelsen.

Landmanden kan søge selv

Det er forskelligt fra kommune til kommune hvordan man søger indvindingstilladelser. Hos nogle kommuner søges gennem webportalen bygogmiljoe.dk, mens andre har deres egne ansøgningsskemaer, som findes på deres hjemmeside.

- Når vi laver nye husdyrbrugsansøgninger, er vi selvfølgelig opmærksomme på vandindvindingstilladelserne på bedriften. Men ellers kan man forvente, at man på et tidspunkt får besked fra kommunen om, at der skal søges indvindingstilladelse, hvis man ikke har en, eller den er udløbet, siger Tina Frost Sørensen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame