Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Udbyttet i vinterraps kan øges

Af ame - 10. okt. 2017 KL. 08:17

Agrovi planteavl afholder markdag ved Majbøllegård på Lolland med fokus på udbyttemaksimering af vinterraps.

Torsdag den 26. oktober klokken 10 afholder Agrovi planteavl i samarbejde med en række maskinleverandører markdag ved Majbøllegård på Lolland. Det oplyser Agrovi i en pressemeddelelse.

De seneste år har hos mange budt på et vigende udbytte i raps og hvis rapsen skal bevares i markplanerne skal der, ifølge Agrovi, fokus på at øge udbyttet.

Det gør Agrovi, først med den afholdte demonstration i slutningen af august hvor ti parceller blev sået og nu med gennemgang af det såede ved en markdag med fagligt indhold.

Programmet

På markdagen vil Agrovis planteavlskonsulenter sammen med repræsentanter fra ti forskellige maskinleverandører gennemgå de parceller der blev sået enten direkte eller pløjefrit den 24. august. De enkelte maskiner præsenteres og beskrives i forhold til det såede areal. Feltet af maskiner og teknik er bredt - fra maskiner konstrueret for direkte såning med mindst mulig bearbejdning til maskiner med dybdegående jordbearbejdning. Markdagen er derfor en unik mulighed for at vurdere den enkelte teknik i forhold til fremspiring, rodnet, skadedyr med videre.

Starten på arrangementet sker præcis klokken 10 hvor besøgende i hold besøger en række stationer med information og gode råd til etablering og behandling - alt sammen men henblik på at samle og formidle erfaring om hvordan udbyttet i raps kan hæves og gøres mere stabilt. For besøgende vil der være mulighed for at tilmelde sig til at modtage information om parcellernes løbende udvikling og udbytte.

Arrangementet afsluttes i telt ved forsøgsmarken hvor der bliver mulighed for en faglig snak med konsulenter, maskinleverandører og kollegaer.

Markdagen afvikles på Grubbevej, 4862 Guldborg. Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding. Arrangementet kan følges på www.agrovi.dk

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame