Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ubrugte kubikmeter vand frigivet til markvanding

Af MAN - 12. jun. 2019 KL. 13:30

Task Force Markvand går nu i offensiven for at få millioner af ubrugte kubikmeter vand frigivet til markvanding. Et meget stort antal boringer, benyttes ikke, men tæller alligevel med, når kommunerne ser på vandressourcerne i et område.

- Vi oplever at landmænd får afslag på at forny boringer eller forøge oppumpningen til markvanding. Det sker i Herning, Esbjerg, Billund, Holstebro, ja overalt, fortæller landboretsrådgiver Helle Borum, Sagro.

For i alle kommuner er der områder, hvor loftet for vandindvinding er nået, i hvert fald på papiret, og det er det, der tæller.

Tal fra Esbjerg Kommune viser, at alene i denne kommune er 285 af i alt 911 aktive markvandingsboringer ikke benyttet i 2018. Disse 285 boringer har en samlet tilladt vandmængde på 4.087.200 kubikmeter, skriver Sagro.

Den tilsvarende opgørelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune viser, at ud af 1.210 aktive markvandingsboringer er 128 markvandingsboringer ikke benyttet i 2018. Disse 128 boringer har en samlet tilladt vandmængde på 3.740.200 kubikmeter. Derudover mangler indberetning fra 150 anlæg, så potentielt er der flere ubenyttede boringer i kommunen.

I Vejen Kommune er der 132 boringer, der ikke har været brugt i 5 år (2013-2017 begge år inklusiv), hvilket svarer til cirka 15 procent af alle markvandingsboringer med indvindingstilladelser. Af de 132 ubenyttede boringer ligger 11 boringer i "lukkede" oplande og 121 boringer i "åbne" oplande. De 11 ubenyttede boringer i lukkede oplande har indvindingstilladelser for i alt 192.000 kubikmeter årligt.

I Ikast-Brande er der i 2018 indberettet 0 forbrug fra 145 boringer og ingen indberetning fra 109 boringer.

Mod ny tørke

Med den aktuelle vejrsituation, hvor mange allerede er i gang med tredje runde vanding, er der brug for at få så meget vand som muligt ud at arbejde. Derfor nytter det ikke, at ubrugte boringer beslaglægger så stor en del af den kapacitet, der er til rådighed.

Oversigten over de ubenyttede boringer danner nu grundlag for, at Task Force Markvand tager problemerne med de ubrugte boringer op med den enkelte kommune.

- Vi appellerer til, at vi får en dialog omkring, hvordan vi får vandet ud at arbejde. Der er hårdt brug for det, siger Helle Borum.

10 jyske landbo- og familielandbrugsforeninger har nedsat Task Force Markvanding. Gruppens formand er Bjarne Larsen, forhenværende formand for Jysk Landbrug.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame