Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Tilskud skal få landmænd til at bytte jordarealer

Af MAN - 7. aug. 2019 KL. 12:35

Landmænd kan nu søge om til tilskud til at bytte arealer med andre landmænd gennem jordfordeling. Det kan spare tid på landevejen og penge for landmanden.

Mange landmænd over hele Danmark sætter sig hver dag ind i en landbrugsmaskine for at tage køreturen til marker, der ligger langt væk fra gården og kan ligge spredt over større arealer. En ny bekendtgørelse vil gøre det lettere for at landmænd at bytte arealer og samtidig få tilskud til transaktionsomkostningerne. Den 1. september åbner en ny pulje til erhvervsrettet jordfordeling, hvor der i alt er 10 mio. kroner til de frivillige bytteordninger, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er både en gevinst for landmændene, som skal køre færre kilometer og kan få en mere effektiv hverdag, og for andre bilister på landevejene, når spredte marker bliver byttet til jorde, som ligger samlet og tættere på gården. Nu er vi klar til at give landmanden en økonomisk håndsrækning, så flere forhåbentlig for lyst til at bytte jorde. Det er en win-win situation, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Puljen for erhvervsrettet jordfordeling er en del af Tørkepakken, som blev vedtaget i sommeren 2018 af den daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Lettere hverdag for landmænd

Den nye bekendtgørelse gør det muligt for landmænd til søge om tilskud, som dækker transaktionsomkostningerne, når de indgår en jordfordeling. Man kan søge om tilskud, når fem eller flere landmænd går sammen og omfordeler et areal, der er mindst 100 hektar. Derudover skal jordfordelingen føre til en besparelse på kørsel, så køreafstanden til markerne i gennemsnit reduceres med mindst 750 meter.

- Der er store fordele ved, at jorden samles i større marker, og at jorden kommer tættere på gården. Derfor er regeringen meget optaget af, at jordfordeling også skal bringes i spil på andre måder, for eksempel ved at staten går ind og opkøber lavbundsjorde, så de ikke længere bruges til produktion, men i stedet kan give plads til mere natur, siger Mogens Jensen.

En analyse fra landbrugets videnscenter, Seges, har tidligere vist, at en landmand kan spare mellem 100 og 300 kroner for hver kilometer, afstanden mellem gården og marken bliver reduceret hvert år. I alt forventes det, at der kan ske omfordeling af over cirka 2.000 hektar jord.

Tilskuddet er fastsat til 3.500 kroner pr. omfordelt hektar, og der stilles krav om, at et projekt mindst skal omfordele 100 hektar, men gerne flere.

Fristen for ansøgninger er den 15. november. Læs mere og søg om tilskud her: tilskudsguide/erhvervsrettet-jordfordeling/

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame