Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ti dage til vinterbyghøst

Af mod - 7. jul. 2017 KL. 13:55

  • ww256140_1
  • ww256140_2

Der kommer til at gå cirka ti dage mere, før de nordjyske mejetærskere sætter skærebordene i kornet.

Mens kollegaer i de sydligere dele af landet er begyndt at høste vinterbyg, har nordjyderne stadig lidt ventetid tilbage, før de kan køre mejetærskerne ud af maskinhusene.

- Der går cirka ti dage endnu, siger chefkonsulent for planteavl hos Agri Nord, Flemming Floor Jensen.

Hveden, vurderer han, bliver moden til det normale høsttidspunkt henne midt i august.

Sjældent gode afgrøder

Det ser til gengæld ud til, at vinterbyggen er værd at vente på. Den står rigtig godt, og det gør de andre afgrødetyper også, vurderer planteavlskonsulenten.

- Det er sjældent at alle afgrøder står så godt, som de gør i år. Det er svært at være pes-simistisk, siger han.

Årsagen til de fine marker skal dels findes i de rette mængder vand, nem etablering og ikke mindst de øgede gødningsmængder.

Desuden har der ikke været de store problemer med skadedyr, ligesom det først er på de seneste, der er fundet svamp.

- Svampeangrebene begynder i hveden nu på grund af varmen og fugten, men jeg vurderer, at planterne godt kan holde sig grønne, så længe de skal, siger han.

Intet er sikkert

Selvom markerne tegner yderst godt, slår Flemming Floor Jensen fast, at intet er sikkert endnu. Selvom det er fristende, er det meget farligt at tage glæderne på forskud.

Store mængder regn i den kommende periode eller en lang periode med meget høje tem-peraturer kan gøre et stort indhug i udbytterne.

- Der er ikke noget, der er sikkert, før høsten er i hus.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame