Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Styrelse vil give 20 mio til mere natur

Af kfp - 17. maj. 2018 KL. 11:27

Ny tilskudsordning med 20 mio. kroner skal skabe sammenhæng i spredt natur.

Landmænd, der dyrker jord i nærheden af rigkær, overdrev og kildevæld, kan fremover få tilskud til at stoppe med at pløje og drive jorden naturvenligt med for eksempel høslæt eller afgræsning med køer eller får. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Målet med tilskudsordningen er at etablere beskyttende bufferzoner eller skabe forbindelse mellem naturområder, der i dag er adskilt af landbrugsjord i intensiv drift. Det nye tilskud til sammenhængende natur er en del af Fødevare- og landbrugspakken, som den nye minister på området er særdeles tilfreds med.

Natura 2000

- Rigkær, kildevæld og overdrev spiller en nøglerolle for biodiversiteten, fordi der lever så mange forskellige dyr og planter. Som en del af Fødevare- og landbrugspakken skaber vi nu et økonomisk incitament for at forbinde små naturområder, der i dag ligger isolerede. Når vi skaber mere sammenhæng i naturen, får dyr og planter som for eksempel orkidéer, sommerfugle, biller, viber og lærker mulighed for at sprede sig til nye levesteder, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.

Ordningen henvender sig til landmænd, der dyrker jorden i udvalgte områder med beskyttet natur ? de såkaldte Natura 2000-områder.

Der er udarbejdet et kort over de Natura 2000-områder inden for hvilke, landmænd kan søge om tilskud til permanent at tage landbrugsarealer ud af intensiv drift. Link til kortet vil blive lagt på Miljøstyrelsens hjemmeside. Landmænd kan få tilskud til at skabe sammenhæng og til at oprette beskyttende bufferzoner.

Der er i alt afsat 20 millioner kroner til tilskud i 2018 og 2019. Første ansøgningsrunde forventes at åbne til august 2018. Åbningen vil blive annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside og i relevante medier.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame