Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Støtten fra EU fortsat vigtig for landbruget

Af MAN - 21. maj. 2019 KL. 13:24

For især planteavlsbrug og mælkeproducenter er EU støtten fortsat vigtig. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet, skriver Danmarks Statistik.

For de cirka 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 procent og 170 procent af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017, skriver Danmarks Statistik.

I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem fem procent og mere end 300 procent af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital, skriver Danmarks Statistik.

I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere.

- Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU's landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden, siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.

Støttens andel af driftsresultatet var for de fleste driftsformer lavere i 2014-2017 end i den foregående periode, om end den i takt med dårligere driftsresultater er steget for bedrifter med pelsdyr og planteavlsbrug. Landbrugsstøttens andel af driftsresultatet er især faldet for mælkeproducenter. Det skyldes primært, at der nu ses bedre driftsresultater efter en overgang med stærkt stigende produktion og lavere priser i forbindelse med, at EU's kvoteordning for mælk ophørte i 2015.

Den direkte EU-støtte til dansk landbrug udgjorde 6,6 milliarder kroner i 2017, hvilket er mindre end i 2008, hvor støtten beløb sig til otte milliarder kroner. Støtten bliver dermed et par procent mindre for hvert år.

Rimelig levestandard

Formålet med EU's landbrugspolitik er blandt andet at sikre en rimelig levestandard for landbefolkningen. Støtten er uafhængig af produktionen, og medvirker derfor også til at stabilisere indkomsten for landmandsfamilier mellem år, hvor priser eller udbytter svinger meget. Af den nuværende ordning ydes godt 80 pct. som støtte til landbrugsjorden i form af en grundbetaling og en grøn betaling. Støtten kan variere pr. hektar afhængig af den historiske produktion, hvor forr eksempel kvæg på bedriften i en tidligere referenceperiode udløser en højere støtte. Den resterende støtte på knap 20 procent ydes for eksempel til miljøvenlige dyrkningsmetoder.

Der arbejdes i EU med en revision af landbrugspolitikken fra 2020, hvor capping (omfordeling fra store til mindre landbrug), greening (miljø- og klimaindsats) og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer.

Resten af EU

Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge Kommissionens opgørelse 123 procent af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 procent af driftsresultatet. I forhold til omsætningen (bruttoudbyttet) udgjorde støtten dog med 9 pct. en mindre andel i Danmark end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 16 procent.

- Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst, siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen.

Uagtet om man sammenligner landbrugsstøtten med driftsresultatet eller omsætningen, skiller Finland og Nederlandene sig ud. I Finland udgør landbrugsstøtten 50 pct. af omsætningen og cirka 2,5 gange driftsresultatet fra landbrug. I Holland er der mange arealintensive bedrifter og en stor væksthussektor. Her har støtten en mindre betydning i forhold til omsætning og driftsresultat, hvor andelen er henholdsvis fire og 31 procent.

Tallene dækker 2010-2016, da 2016 er det senest tilgængelige for alle EU-lande. Driftsresultatet for de danske landbrug var stærkt stigende i 2017, hvorimod det vil falde for 2018 som følge af tørke og lave priser på svin.

60 procent

Landbrugsstøtten udgjorde omkring 60 procent af den samlede støtte fra EU til Danmark, som ifølge EU-kommissionen var 10,9 millarder kroner i 2017, hvor de seneste data er fra. EU's samlede budget for 2017 var på lidt over 1.000 milliarder kroner. Området "Bæredygtig vækst: naturressourcer", som også omfatter landbrugsstøtten, udgjorde 423,3 milliarder svarende til kr. 41,3 procent, mens landbrugsstøtten alene ifølge EU-Kommissionen udgjorde 333,4 milliarder kroner eller 32,5 procent.

Danmark bidrog ifølge EU-kommissionen netto til EU-regnskabet med 5,2 milliarder kroner eller 0,24 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2017. Det svarede til cirka 900 kroner pr. indbygger i Danmark.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame