Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Status over fremtidens præcisionsjordbrug

Af Anders Melchiorsen - 14. jun. 2019 KL. 16:05

Future Cropping samlede mange interesserede på Sigridshøj, da viden fra projektets fireårige forløb blev præsenteret.

Hos Rasmus Eriksen på Sigridshøj ved Kalundborg var der torsdag formiddag stærkt fremmøde af branchefolk og landmænd, der spændt fulgte med, da dagens program til Future Cropping demodag blev præsenteret på projektorlærredet.

- Vi har altid taget erfaringerne fra marken og overdraget dem mellem generationerne. Nu er teknologien klar til at give os en viden, som vi kan bruge, når beslutningerne skal tages, sagde værten, der er tredje generation på bedriften.

citat startcitat start

For få år siden var det dyrt, og data var låst i de enkelte systemer. Men i dag er billigere end nogensinde, og det er muligt at få præcise informationer fra mange forskellige data

- Henrik Høegh, formand for Future Cropping

citat slutcitat slut

Han havde ryddet halvdelen af maskinhuset til demodagen, så der var plads til alle klapstolene, roll-up bannere og plancher fra samarbejdspartnerne. Både Aarhus og Københavns Universitet samt 13 virksomheder har været involveret i Future Cropping-projektet, siden det begyndte for lidt mere end fire år siden. Tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Henrik Høegh er formand for projektet og bød folk velkommen. Han sammenlignede dagens landbrug med dengang han kom ind i branchen.

- Da jeg begyndte som landmand, kørte jeg rundt på mine 70 hektar fem til 10 gange om året for at have en føling med jorden og afgrøderne. Det tog fem-seks år at få den fulde viden om mine marker, mens teknologien i dag kan en driftsleder få den information om 1000 hektar jord lige fra den første dag, sagde han.

rich-media-1
Henrik Høegh er formand for Future Cropping. Foto: Anders Melchiorsen.

Brush-up

Demodagen skulle give et indblik i, hvad der kan lade sig gøre med kortlægning af kvælstof og ukrudt, samt intelligente markoperationer med gradueret tildeling af planteværn og såning. Sidst, men ikke mindst var der også demonstration af dræn og drænvirkemidler, der er baseret på GPS-data.

- Det er tænkt som et slags brush-up på det, der kan lade sig gøre med teknologien i marken, sagde Henrik Høegh.

I dag har er der en lang række data til rådighed, for eksempel udbyttemålinger og GPS-registreringer foruden data om jordbund, klima og de enkelte marker. Det er målet for Future Cropping, at sensorer på maskiner skal hjælpe med til at få endnu flere data. For data har stor værdi, hvis de kan udnyttes.

Målet er at skabe et system, som opsamler og kombinerer mange datakilder til et beslutningsværktøj, så landmanden kan behandle de enkelte dele af marken optimalt og dermed høste det højest mulige udbytte.

Slutter i 2020

Future Cropping projektet begyndte i midten af 2015 og slutter med en konference i februar 2020. Målet med projektet er at gøre det muligt for landmænd at høste højere udbytte og bedre kvalitet i afgrøderne uden at øge udledningen af næringsstoffer. Innovationsfonden finansierer 50 procent af udgifterne i partnerskabet, mens de øvrige 50 procent kommer fra partnerskabets deltagere selv. Når partnerskabet i Future Cropping lakker mod enden er det op til virksomhederne at samle boldene op og fortsætte arbejdet med at gøre dataindsamling til præcisionsjordbrug endnu mere tilgængelig og billigere for landmændene.

- For få år siden var det dyrt, og data var låst i de enkelte systemer. Men i dag er billigere end nogensinde, og det er muligt at få præcise informationer fra mange forskellige data, sagde Henrik Høegh.

Det er vurderingen, at præcisionssprøjtning og gødskning hver især vil kunne give merudbytte på op til et hkg pr. hektar. Samtidig vil prøjningen kunne spare op til 30 procent energi og den forbedrede høstlogistik vil give mellem 10-20 procent højere effektivitet på mejetærskeren.

rich-media-2
Rasmus Eriksen fra Sigridshøj er tredje generation på bedriften. Foto: Anders Melchiorsen.

Kritisk tilgang

Ifølge Henrik Høegh skal man gøre op med sig selv, i hvor høj grad de enkelte data giver mening for en selv og de marker, man dyrker.

- Som landmand skal man være kritisk som altid i forhold til, hvordan teknologien kan hjælpe. Hvis man har mange forskellige jordtyper og højdeforskelle på sine marker, giver det rigtig god mening at arbejde med data, sagde han.

Hvis man står med nogle arealer, hvor man ved, at jorden er helt ensartet, mente han, at man skal vurdere, om data giver en større viden, eller om det kan undværes.

Rigtig meget data ligger tilgængeligt, og kan bruges frit. Det gælder satellitdata, men også højdekort, så man kan sammenligne væksten på marken på et givent tidspunkt og sammenholde det med højdeforskellen på marken. Alt sammen i en nøjagtighed på 10 gange 10 meter. Skal man længere ned i nøjagtighed er det her GPS-data og andre sensorer træder ind.

I forhold til databeskyttelse, gør Henrik Høegh opmærksom på, at data som hver enkelt landmand indsamler selvfølgelig ikke bliver delt uden samtykke.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame