Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Stadig stigende behov for dataindsamling og dokumentation

Af MAN - 26. feb. 2019 KL. 09:00

Markdata får kun værdi, hvis de bliver tolket og analyseret korrekt. Datalogisk har besøgt landbrugsskoler og givet eleverne undervisning i præcisionssprøjtning.

Dataindsamling og dokumentation vil fortsat være et stigende behov og krav inden for landbruget. For den fremtidige landmand er det essentielt at kunne bruge data fornuftigt, det vil sige også at kunne analysere og tolke på dem. For kun på den måde har for eksempel indsamlet markdata værdi. Med det udgangspunkt blev ny kamerateknologi til ukrudtsbekæmpelse præsenteret på en række landbrugsskoler i slutningen af januar 2019, skriver Datalogisk efter de har besøgt landbrugsskoler rundt i landet. Miljøstyrelsen har igangsat Partnerskab for Præcisionssprøjtning, hvor ét af målene er at kommunikere tilgængelig og brugbar teknologi og viden ud til relevante målgrupper. Hvad er muligt på nuværende tidspunkt, hvad ligger der af værktøjer, og hvordan arbejder de sammen. I det regi besøgte Datalogisk og AgroIntelli Asmildkloster Landbrugsskole, Bygholmlandbrugssole samt Grindsted Landbrugsskole for at sætte fokus på WeedMaps kameraet, som er vurderet til at kunne spare landmanden op imod 20 procent på forbruget af kemikalier over en periode på to til fire år.

WeedMaps kamera og kæden

Ukrudtskameraet WeedMaps er ét af de værktøjer, som ligger klart til at blive taget i brug. Med kameraet, som har en tilhørende app, kan man detektere og kortlægge ukrudt i rækkeafgrøder. Man får et intensitetskort over hvor mange procent af marken, der er dækket af ukrudt. Det er det første skridt i den kæde, som Kristian Møller fra AgroIntelli og tidligere uddannelsesleder påpeger er så vigtig for eleverne at forstå for også at kunne arbejde effektivt med nye teknologier fremadrettet. Datalogisk og AgroIntelli har i et samarbejde udviklet WeedMaps kameraet.

- Det der halter ude i virkeligheden er at få en datamængde ordentlig analyseret og brugt så det giver mening, værdi og besparelse, fortæller Kristian Møller og fortsætter.

- WeedMaps er et rigtig godt bud på at få den forståelse ind under huden og således blive klædt på til fremtiden, det er et simpelt, prisgunstigt, og meget nemt at installere, siger han.

Støtte til beslutninger

Kameraet placeres cirka 130 cm over jorden på en traktor eller anden maskine, det optager billeder i bredde af to meter. Man kan også optage billeder med to kameraer og derved opnå en større bredde. Det, der står af grønt i en række, registreres.

Når data er indsamlet og automatisk lagret i skyen, følger det næste skridt i kæden, data skal behandles så brugeren kan få nytte af dem og bruge dem som støtte til at træffe effektive beslutninger omkring behandling i marken. WeedMaps arbejder sammen med Næsgaard Markkort.

I programmet genereres de indsamlede data, ud fra intensitetskortet, til et tildelingskort til sprøjten. Tildelingskortet skal ses som et forslag til behandling i marken, som gives på baggrund af den tidligere dataindsamling via kameraet.

Herefter følger det tredje skridt i kæden, som landmanden skal være bevidst om, nemlig beslutningsprocessen i forhold til data og de forslåede behandlinger. Har man en viden, som programmet eller teknologien ikke tager højde for, sættes den naturligvis i spil. Der er også en vurdering af, om data er valide nok til at foretage den foreslåede beslutning, som teknologien foreslår.

Billeder i skyen

Som det sidste og fjerde skridt i kæden foregår nu en håndtering, det vil sige den reelle udførelse af sprøjtningen i marken. De indsamlede data bliver brugt effektivt og i praksis.

- Bliver billederne bare liggende i skyen, så er dataindsamlingen omsonst og spild af tid og penge, siger Kristian Møller.

Kæden omfatter således: 1. dataindsamling, 2. behandling og analyse, 3. tolkning og beslutning,

Rolf Poulsen, underviser på Asmildkloster Landbrugsskole, ser også et behov for, at elever får et bedre og mere indgående kendskab til arbejde data og bruge dem effektivt.

- Det skal være grundviden at kunne forholde sig til data, behandle og gøre brug af dem. Først der er data noget værd, siger Rolf Poulsen.

Han kunne forestille sig en slags digital uddannelse som et grundelement på ét af de første skoleår.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame