Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Søg tilskud til vådområder

Af MAN - 17. jun. 2019 KL. 12:10

Kommuner og Naturstyrelsens lokale enheder kan i perioden 14. juni til 3. september 2019 søge om tilskud til forundersøgelse og etablering af kvælstofvådområder og fosforvådområder. Vådområderne bidrager til at reducere udledningen af næringsstoffer til gavn for vandmiljøet.

Årets anden ansøgningsrunde til vådområdeprojekter er nu åben i Tast-selv service. Ansøgningsfristen er 3. september 2019.

Formålet med kvælstofvådområder er at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande, der har behov for en reduceret kvælstoftilledning.

Formålet med fosforvådområder er at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af fosfor til søer, der har behov for en reduceret fosfortilledning.

Vådområdeprojekterne bidrager til at opfylde Vandrammedirektivet.

Projektstøtteordningen for vådområdeordninger er en del af det danske Landdistriktsprogram og den politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015. Projekterne er medfinansieret af EU.

Det er kommunerne og Naturstyrelsens lokale enheder, der kan søge om tilskud til kvælstofvådområdeprojekter. For fosforvådområdeprojekter er det kun kommunerne, der kan søge om tilskud.

Landbrugsstyrelsen administrerer vådområdeordningen i samarbejde med Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen foretager en vurdering af de natur- og miljøfaglige forhold i ansøgningerne. Inden du søger om tilskud til et vådområdeprojekt, skal du derfor også orientere dig på Miljøstyrelsens hjemmeside for vådområdeprojekter, vådområdprojekter.dk. Her kan du blandt andet finde metoder til beregning af projekternes kvælstof-, fosfor- og drivhusgasreducerende effekt.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame