Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Smart græs forlænger vækstsæsonen

Af esu - 5. sep. 2017 KL. 09:18

Med en ny vækstfremmer kan første slæt tages tidligere, og der er mulighed for et mere udbytterigt slæt til efteråret.

Ofte kunne det være rart at sætte fart på fodergræsmarken om foråret. Det er nu muligt med Smartgræs, også kendt som SmartGrass.

Det er et nyt plantehormon, som netop er blevet godkendt til græs. Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

Det anvendes tidligt forår eller om efteråret, når græssets naturlige produktion af væksthormon er lavt, og sætter dermed gang i væksten.

- Det betyder, at første slæt kan tages tidligere og med et højere udbytte. Det giver både mere tid til de efterfølgende slæt og et højere udbytte, siger planteavlskonsulent Anders Spanggaard, Agri Nord.

Forlænger sæsonen

Om efteråret anvendes plantehormonet desuden til at forlænge vækstsæsonen, så græsset holdes i vækst længere ind i efteråret.

- Det betyder, at man kan få mere tid til det sidste slæt, siger Anders Spanggaard.

SmartGrass sprøjtes på græsset, hvor den optimale effekt opnås fire til seks uger efter anvendelsen -og forventes at give flere foderenheder i første eller sidste slæt.

- Det forventes at give 1000 foderenheder mere i første eller sidste slæt, siger Anders Spanggaard, der sammen med kollegaer er klar til at demonstrere SmartGrass, når Agri Nord og KvægXperten inviterer til Grovfoderdag.

På Grovfoderdagen er det muligt at se 2 hektar kløvergræsblanding sprøjtet med vækstmidlet.

Desuden vil der på dagen være fokus på placering af gylle ved majssåning samt gennemgang af majssorter og kløvergræsblandinger. Det foregår den 20. september 2017 kl. 10:30 hos Olav Bjørn Hansen, Fyrkildevej 39, 9610 Nørager.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame