Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Skybrud gav massive skader på afgrøder

Af kfp - 17. maj. 2018 KL. 11:52

Voldsomt skybrud og 15 cm hagl har ødelagt mange afgrøder på Østfyn.

Først nu er ejerene af Rosilde Højgaard ved at få overblik over skaderne på deres afgrøder efter et voldsomt skybrud på Kristi Himmelfartsdag. Det skriver fyens.dk.

Det fulde omfang kender de først, når der skal høstes. Men allerede nu ved ejerne, at 25 hektar økologiske roer, en stor del af de konventionelle kartofler og ærtemarken er næsten helt ødelagt.

- Havde det bare været korn, men der er tale om højværdiafgrøder så som kartofler, grøntsager, økologiske sukkerroer. Noget, der er rigtig dyrt at etablere. Vi har forsøgt at redde, hvad der reddes kan, men jeg har været så deprimeret og frustreret de seneste dage. Det er så voldsomt, at jeg faktisk ikke har orket at tale med nogen om det før nu, siger Helle Jørgensen, medejer af Rosilde Højgaard, der råder over 650 hektar landbrugsjord til fyens.dk.

Reddet af fiberdug

Ikke alt er dog tabt. De kartofler, der havde fiberdug over sig, har klaret sig gennem uvejret, og ifølge driftsleder Mads Petersen er der en chance for, at nogle af roerne også klarer den.

- Mit bud er, at mellem halvdelen og to tredjedele får svært ved at blive til roemark, mens cirka en tredjedel har en chance for at blive det. Hvad kartoflerne angår, så er er det mindre områder i den økologiske del, der er ødelagt. Til gengæld er skaderne mere omfattende i den konventionelle bedrift på Gl. Vindingevej, vurderer han over for fyens.dk.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame