Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Rekordindtjening i DLF

Af mbl - 31. okt. 2017 KL. 10:00

Med en omsætning på 3,527 milliarder kroner og et resultat førs kat og renter på 225,1 millioner kroner leverede DLF-koncernen et rekordregnskab for 2016.

DLF-koncernen leverede et rekordstort driftsresultat for regnskabsåret 2016/17. Koncernomsætningen var på samme niveau som året før. Salget af kløver og græsfrø udviste en mindre stigning.

Driftsresultatet er opnået i en sæson, hvor frøarealerne i 2016 blev reduceret efter en stor frøhøst i 2015. Da det samtidigt er lykkedes for DLF at få en mindre fremgang i afsætningen, har det bevirket, at lagerbeholdningerne er nedbragt. Det har medvirket til et stærkt cash-flow i koncernen på 223 millioner kroner

Adm. direktør Truels Damsgaard peger på flere forklaringer til regnskabsresultatet:

- Resultatet er skabt gennem en solid indsats i alle koncernselskaber, som alle har bidraget positivt til regnskabet. Det er en styrke, at vi er til stede på de betydende markeder, at vi har styr på forsynings- og logistikkæden, og at vi kan efterkomme kundernes behov til både indhold og emballeringsbehov. Kunderne efterspørger i stigende grad produkter, der er klar til salg, når de forlader vores afdelinger. Afsætningen af specialemballerede blandinger er vokset med 28 procent på to år, og det er strategisk set en glædelig udvikling, at en større del af salget sker i form af blandinger, der sammensat af flere frøkomponenter, siger han

Koncernomsætningen blev 3,527 mia. kroner i 2016/17, hvilket er på niveau med sidste sæson.

EBIT resultatet udgjorde 225,1 millioner kroner, en fremgang på 11 procent i forhold til 2015/16, og årets koncernresultat efter skat blev på 160,6 millioner kroner

Regnskabsresultatet skal også ses i lyset af at, selskabets ejere, blev afregnet med knapt 13.000 kroner pr. hektar

- Vi er glade for, at vi i 2016/17 igen lykkedes med at kombinere et godt regnskab en konkurrencedygtig frøafregning til vores ejere, de danske frøavlere, siger Truels Damsgaard.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame