Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Rapsdag satte fokus på udbytte

Af ame - 30. okt. 2017 KL. 14:08

  • ww269136_1
  • ww269136_2
  • ww269136_3

Agrovis planteavlskonsulenter havde 26. oktober inviteret til rapsdag på Lolland - over 100 landmænd deltog.

Forsøgsmarken på Majbøllegård dannede rammerne for et vellykket arrangement, hvor fokus var at øge udbyttet i vinterraps, skriver rådgivningsvirksomheden Agrovi.

Marken, som blev sået direkte d. 24. august, bestod af ti parceller som hver især var etableret med forskellige systemer og maskiner. Resultatet er meget varierende og der var på Rapsdagen rigtig god mulighed for at vurdere de enkelte etableringsmetoder. DLF havde sponseret frø af sorten Wembley.

I en del af marken var der yderligere etableret forsøg med plantetal, sprøjtebehandlinger og gødningsmængde. Besøgende ved arrangementet blev i grupper vist rundt i marken og ved otte stationer fik man en detaljeret gennemgang af etableringsmetode, såmaskine og behandling, skriver Agrovi.

Hele ti maskinsæt med repræsentanter var mødt op med de maskiner, som tilsåede arealet i august og det gav en rigtig god forståelse for etableringen i den enkelte parcel. Alle maskiner kan så raps, nogle er bedre end andre til at så direkte og nogle kræver meget effekt mens andre kun lidt. De forskellige aspekter ved maskinerne blev vendt og maskinleverandørerne fik mulighed for både at præsentere maskinen og sætte ord på kvaliteten af etableringen i et godt samspil med planteavlskonsulenten, skriver Agrovi.

Rapsen langsom fra start

Dette års megen regn har generelt ikke givet rapsen den bedste start i markerne. Der har været gode betingelser for snegle, og det har været svært at finde dage, hvor det var muligt at sprøjte eller i det hele taget at køre i marken. Mange steder er det gået ud over plantetallet og medført en langsom start. Rapsen er heldigvis god til at kompensere for få planter, så selvom markerne lige nu ser lidt tynde ud, kan resultaterne stadig blive gode, skriver Agrovi.

Opfølgning i foråret

Forsøgsmarken har frem til Rapsdagen løbende været vurderet af Agrovis planteavlskonsulenter, hvor plantetal og behandlinger er registreret. Registreringerne fortsætter frem til høst hvor udbyttet bliver målt i de enkelte parceller. Til foråret afholder Agrovi Hotspotmøder i marken, hvor interesserede kan følge resultaterne og få gode råd om etablering og behandling af vinterraps. Agrovis planteavlskonsulenter mener, der er potentiale for større udbytte i raps, og vil med et arrangement som Rapsdagen og de efterfølgende opfølgninger bidrage til dette.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame