Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Positive udmeldinger fra de finansielle markeder

Af MAN - 7. jan. 2019 KL. 12:00

Vejret i Sydamerika og Australien spiller stadig en rolle på priserne for soja.

Fredag blev endnu en fin dag på de finansielle markeder, hvor en bred palette af positive udmeldinger var med til at sende markederne pænt op. Fra Kinesisk hånd meddelte man markedet, at der indføres nye pengepolitiske lempelser for at imødekomme den vigende, mens der fra USA kom en ganske stærk jobrapport, skriver Jyske Markets mandag.

Den amerikanske centralbankdirektør Jerome Powell ude med en melding om, at han ikke har i sinde at lade sig presse ud af sit embede af den siddende præsident, Donald Trump. Dette må siges at være utrolig positivt for balancen på de finansielle markeder, hvor man så småt var begyndt at frygte en uafhængig centralbank.

I slipstrømmen på de positive nyheder var det ikke bare aktiemarkederne der nød godt af de store stigninger, men også olien og afgrøderne var begunstiget af de positive udmeldinger. Det bør også nævnes, at handelsdelegationerne fra USA og Kina begynder deres møde i aften. I den forbindelse bliver det interessant om det lykkedes at komme med en mere permanent løsning end den 90 dages "våbenhvile" som blev aftalt tilbage i starten af december. En fremgang i forhandlingerne kan betyde, at kineserne vil importere flere sojabønner end det ellers har været tilfældet, skriver Jyske Markets.

Massiv regn

Vejret i Sydamerika spiller stadigvæk ind i priserne på sojakomplekset, og er med til at holde en hånd under priserne. Det er stadigvæk overnormalt meget regn i Australien og ikke mindst mangel på selvsamme i Brasilien som kan få positiv effekt på priserne. Den ellers ventede Wasde rapport fra USDA kunne have givet en indikation på hvorvidt der skulle skæres i estimaterne. Det bliver dog ikke på fredag vi får stillet vores nysgerrighed, da nedlukningen af det amerikanske statsapparat betød, at USDA i fredags meddelte markedet, at denne uges Wasde rapport ikke bliver offentliggjort på fredag, hvor den ellers var forventet. Meldingen fra USDA er, at der offentliggøres en ny dato når statsapparatet igen er åbnet op, og det er således usikkert, hvornår rapporten igen rammer markedet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame